Dansk Design Center

11 danske virksomheder vandt Den Danske Designpris 2010/11

Pressemeddelelse   •   Okt 11, 2010 09:01 CEST

Hvad er godt design i det 21. århundrede? Svaret på det spørgsmål skulle gerne være at finde i de 11 danske virksomheder, som i dag vandt Den Danske Designpris 2010/11.


Vinderne, som ses nedenfor, har alle arbejdet målrettet og professionelt med at skabe konkurrencedygtige og æstetiske løsninger med internationalt potentiale og er således med til at synliggøre dansk design på bedste vis.


Tre generelle tendenser
Vinderne af Den Danske Designpris 2010/11 er udpeget af en uafhængig jury med formand Peter Bysted i spidsen. Juryen har udvalgt vinderne blandt ikke færre end 116 indsendte løsninger, og ifølge Peter Bysted bemærkede juryen i år tre generelle tendenser:


"Det er karakteristisk for flere af årets løsninger, at de har fokus på at ramme markedet med en attraktiv pris. Derudover har det været tydeligt, at der fortsat er fokus på at skabe bæredygtige løsninger. Og endelig er der en voksende del af de indsendte løsninger, som er skabt i et samarbejde mellem en dansk virksomhed og en udenlandsk designer", siger juryformand og arkitekt Peter Bysted.


Udstilling af vinderprodukter
De vindende løsninger, som i år omfatter både livsstilsdesign, industrielt design og visuel identitet, udstilles på Dansk Design Center frem til den 25. april 2011. På udstillingen kan den besøgende gå på opdagelse i de vindende produkter og løsninger, høre interviews med prismodtagerne samt se film, hvor forskellige brugere kommenterer på produkterne.


"Det er Dansk Design Centers håb, at vinderne af Den Danske Designpris 2010/11 kan være forbilleder for resten af det danske erhvervsliv. Resultatet er forhåbentlig, at endnu flere danske virksomheder vil se potentialet i at investere i design og derved få glæde af de økonomiske gevinster, som ligger heri. Målrettet arbejde med design er én af vejene til en god forretning, og det er prisvinderne gode eksempler på," siger adm. direktør i Dansk Design Center, Christian Scherfig.


Udover juryformand Peter Bysted bestod juryen af adm. direktør Christian Stadil, designer Cecilie Manz, CCO Lars Sandahl Sørensen, designer Søren Rose Kjær og designer Thomas Harrit.


Udstilling

Den Danske Designpris 2010/11
8. oktober 2010 - 25. april 2011


For yderligere information kontakt venligst
Presseansvarlig, Susanne Søndahl Wolff, ssw@ddc.dk eller 3369 3309 / 2382 1314 
Projektleder, Design & Innovation, Anne Nordenhof, ano@ddc.dk eller 3369 3315


Folder om vinderne kan erhverves ved at kontakte Dansk Design Center.
www.ddc.dk

 

Vindere af Den Danske Designpris 2010/11

Virksomhed:
REPUBLIQUE - Københavns nye teater
Produkt/løsning:
Visuel identitet
Design:
Scandinavian DesignLab


Virksomhed:
Skærtoft Mølle
Produkt/løsning:
Emballagedesign
Design:
MEGA, Tobias Røder & Stine Skytte


Virksomhed:
Philips Lighting A/S Danmark
Produkt/løsning:
CitySwan
Design:
Light + Architecture, Bjarne Schläger & GHB Landskabsarkitekter, Morten W. Borup


Virksomhed:
VELUX Danmark A/S
Produkt/løsning:
VELUX sun tunnel by Lovegrove
Design:
Lovegrove Studio, Ross Lovegrove

Virksomhed:
Unidrain A/S
Produkt/løsning:
Unidrain HighLine
Design:
Claus Dyre, Unidrain A/S

Virksomhed:
Roskilde Festival
Produkt/løsning:
roskilde-festival.dk - det digitale univers
Design:
Apt

Virksomhed:
AIAIAI ApS
Produkt/løsning:
Tracks hovedtelefon
Design:
Kilo Design, Lars Holme Larsen

Virksomhed:
Fritz Hansen A/S
Produkt/løsning:
NAP!
Design:
Kasper Salto

Virksomhed:
Kvadrat A/S
Produkt/løsning:
Clouds
Design:
Ronan & Erwan Bouroullec

Særpriser

Designmatters Prisen
Uddeles til en virksomhed, som har skabt synlig vækst gennem bevidst arbejde med strategisk design.
Virksomhed:
Skærtoft Mølle

Klassikerprisen
Uddeles til designløsninger, som gennem en årrække og i uforandret form, har vist sin bestandighed på markedet og stadig er i brug.
Virksomhed:
Christiania Bikes ApS
Produkt/løsning:
Christiania Bikes
Design:
Lars Engstrøm & brugere, familie, venner, medarbejdere.

Visionsprisen
Uddeles til et produktkoncept, en produktvision, et grafisk koncept eller en anden vision, som rummer spændende perspektiver for fremtiden.
Virksomheder:
Fødevareproducent Søren Hansen og Gartneriet Alfred Pedersen & Søn
Produkt/løsning:
Pig City
Design:
Gottlieb Paludan Arkitekter A/S & Nee Rentz-Petersen, Arkitekt Ph.D.