Pitzner

Pitzner forhandler teleskoplæssere igen

Pressemeddelelse   •   Jun 13, 2013 12:00 CEST

Ønsket om at tilbyde kunderne en alsidig pallette af løsninger samt et produkt i absolut topklasse både kvalitetsmæssigt og økonomisk har fået Pitzner til at sige ja tak til tilbuddet om igen at blive eksklusiv eneforhandler af Dieci teleskoplæssere i Danmark.

For tre år siden havde krisen ramt det danske maskinsalg, og Dieci ønskede at afprøve andre muligheder for forhandlingen i Danmark. Det har imidlertid ikke givet de ønskede resultater, og i forbindelse med, at Pitzner skulle have udskiftet flåden af teleskoplæssere fik firmaet tilbudt at bliver forhandler igen.

- Vi skulle forny vores Dieci teleskoplæssere, og vi stod i overvejelsen, om vi skulle tage de meget udbredte Manitou, om vi skulle vælge et billigt kinesisk produkt eller vi igen skulle købe Dieci, som både kunderne og vi har været meget tilfredse med, fortæller direktør Ole Wamsler.

- Da det helt afgørende for os er kundernes reaktion, så vi valgte Dieci igen. De er både funktionsmæssigt og prismæssigt konkurrencedygtige med alle andre produkter på markedet, og på nogle områder overgår de alle andre fabrikater. Da Dieci i forbindelse med købet af nye maskiner tilbød os at blive forhandlere igen, så var vi ikke i tvivl, siger Ole Wamsler, som lægger vægt på de mange muligheder og kombinationer af muligheder for finansiering af maskiner, som kunderne dermed har hos Pitzner.

- Pitzner har tradition for både at udleje og sælge. Vi har i forvejen import og forhandling af stillads og platforme, men det er absolut ikke sådan, at vi udvikler os mod at blive en maskinforretning. På disse afgrænsede områder giver det god mening for os, fordi vi har et effektivt set up indenfor service og reservedele, og nogle kunder har bedst økonomi ved at leje, andre ved at eje eller lease og andre igen ved en kombination af køb og leje, siger Ole Wamsler.

Afdelingsleder Birger Hansen fra Pitzners afdeling for lifte understreger, at der ligger stor kundetilfredshed bag beslutningen at indkøbe nye Dieci teleskoplæssere og samtidig blive forhandler.

- Vi har en klar vækststrategi for området, og vi går målrettet ud for at bearbejde markedet både indenfor landbrug, bygge/anlæg og industri. Dieci omfatter modeller fra seks meters løftehøjde til 25 meter samt rotormodeller og industrimodeller på op til 10 ton. Det er meget enkle maskiner, som vi næsten aldrig har problemer med, og når de så samtidig er så konkurrencedygtige på prisen, så var det et enkelt valg, siger Birger Hansen.

- En anden væsentlig faktor er et omfattende udstyrsprogram med skovle, grabbe, pallegafler, mandskabskurve og forskellige former for løftegrej. Det betyder, at Dieci ikke alene leverer en maskine, men en totalløsning, siger Birger Hansen.

Dieci produceres i Italien, og foruden teleskoplæssere fremstiller firmaet bl.a. betonblandere og mindre dumpere.

Pitzner Materiel A/S er den største danskejede udlejningsvirksomhed af materiel og udstyr. Vores kapacitet gør, at vi kan tilbyde en bred vifte af meget avancerede løsninger og hermed bedre tage udgangspunkt i dine ønsker og behov.

Vi er en virksomhed, der forener en bred viden, mere end 40 år erfaringer og en samling af stærke niche- og specialistkompetencer – og dermed giver dig den bedst tænkelige samarbejdspartner. Om det gælder en enkel modulløsning og udvalgt entreprenørmateriel – eller en optimeret totalløsning.

Ved at samle viden, erfaringer og know-how kan du som kunde drage fordel af kun at henvende dig ét sted. Et sted, hvor du er garanteret markedets bedste og mest kvalificerede rådgivning og løsninger. Skræddersyet til netop dit behov.