De grønne pigespejdere

400 pigespejdere på vej mod månen

Pressemeddelelse   •   Jun 13, 2011 10:49 CEST

De grønne pigespejdere rejser i pinsen til en fremmed planet, hvor de i et helt døgn laver sjove aktiviteter. Planeten er lokaliseret på Spejderklinten ved Lovns Bredning ved Limfjorden.

I pinsen affyres rumraketter fra hele landet. Besætningen er grønne pigespejdere, og målet er planeten WAGGGS, hvor der venter masser af spændende udfordringer. 
Pigespejderevent 2011 varer fra om aftenen den 11. juni til mandag morgen den 13. juni. Det bliver 24 timer hvor pigespejderne udfordrer sig selv, deres veninder og deres pigespejderidentitet.

Pigespejderne og deres veninder går i løbet af døgnet på opdagelse på ni forskellige kontinenter på planeten og prøver bl.a. følgende aktiviteter: markklatring, gæt en lort, riverrafting, tage på skattejagt på Limfjorden, sommerskøjte, være vild med ild, kålbowle, udkæmpe et søslag eller danse en lignelse. 

Projektleder for Pigespejderevent 2011 og medlem af Hovedbestyrelsen for De grønne pigespejdere Tanja Arnholtz Jensen siger om eventen: 'Det bliver et brag af en rejse. Jeg glæder mig til at opleve flere hundrede grønne pigespejdere og deres veninder lade sig udfordre. Det bliver rigtigt sjovt.'

Kontakt 
Inden eventen (frem til 11. juni) konsulent Trine Porret Randahl Larsen på tlf: 3343 6036 eller tpl@pigespejder.dk
På selve eventen (11-12. juni) Maja Brandstrup Andersen på tlf.: 6077 2228 
eller konsulent Mathilde Risvig på tlf: 2025 7444

Fakta
Pigespejderevent 2011 er en event fuld af aktiviteter for grønne pigespejdere og deres veninder.

Konceptet : Pigespejderne rejser til planeten WAGGGS, hvor der er ni kontinenter med aktiviteter døgnet rundt. 

WAGGGS står for World Association of Girl Guides and Girl Scouts og er pigespejdernes verdensorganisation. 

Der er ca. 400 deltagere til Pigespejderevent 2011

Det foregår på Spejderklinten ved Limfjorden.

De grønne pigespejderes mission er at udvikle og udnytte pigers og kvinders fulde potentiale

Læs mere på www.pigespejder.dk/pigespejderevent