Michelin NordicAB

5 tips til skiferien – sådan kommer du sikkert frem

Pressemeddelelse  •  2011-02-14 08:52 CET

I næste uge begynder skolernes vinterferie, og titusindvis af danske familier pakker bilen og tager på skiferie. For at komme trygt og sikkert frem, er det vigtigt at gå bilen igennem – tjekke dæktryk og dækmønster, så den er fuldstændig klar til køreturen.

København, den 11. februar 2011 – Hvert år fyldes de europæiske motorveje med hundredetusinder af skiglade danskere, der har pakket bilen og kører af sted mod deres foretrukne skisportssteder. Mange glemmer dog at eftertjekke dækkene, som har enorm betydning for bilens køreegenskaber og dermed også for trafiksikkerheden.

- De rigtige dæk og korrekt dærktryk kan redde liv, men samtidig er det vigtigt, at bilens fører tilpasser hastigheden til vejr og vejforholdene, uanset hvor gode vinterdæk man nu har monteret på bilen. Bremselængden på en isglat vej er omkring otte gange så lang, som på en tør vej, fortæller Jan Pold fra Michelin Danmark.

Her er fem tips fra Michelin til, hvordan man undgår ulykker på vej på skiferie.

Er du opmærksom på hjulene?
Sørg for at hjulene er ordentligt fastspændt. Alt for mange får ikke strammet møtrikkerne tilstrækkeligt, når de skifter til vinterdæk. Ifølge en undersøgelse fra 2009, kørte hver fjerde bilist på dæk, som var i fare for at løsne sig.

Kontrollér at dæktrykket er korrekt
For lavt lufttryk øger risikoen for punkteringer, forringer vejgrebet og slider unødigt meget på dækkene. Derudover øger det også brændstofforbruget. Ifølge en undersøgelse foretaget af Michelin i august 2010, kører op mod halvdelen af danske bilister med for lavt dæktryk, hvilket kan få alvorlige konsekvenser. En fuldt feriepakket og lastet bil, skal køre med et højere dæktryk end normalt – hvor meget står angivet i manualen, i tankdækslet eller i dørstolpen.

Tjek dækmønstrets slidbane
Dansk lov kræver mindst 1,6 mm dækmønster, men Michelin anbefaler et par millimeter mere, da det giver en meget kortere bremselængde og et væsentligt bedre vejgreb.

Tænk over dækkenes placering
Dækkene med bedst mønsterdybde skal placeres bagerst for at opnå bedst muligt vejgreb. Det reducerer nemlig risikoen for at bilens bagdel skrider ud i sving og ved undvigemanøvrer.

Lovgivning i udlandet
Ifølge svensk og norsk lovgivning er vinterdæk påbudt og mønstret skal minimum være 3 mm dybt – så husk vinterdæk hvis skiferien går til Norge eller Sverige. Medbring også gerne snekæder til visse strækninger, men disse er dog ikke lovpligtige. Går turen sydpå, så vær opmærksom på, at vinterdæk ligeledes er lovpligtige i Tyskland under glatføre, så husk at få dem monteret.

 

      Pressekontakt Michelin Nordic: Lotta Wrangle 
      Telefon: 46 8 709 07 76, Mobil: 46 72 250 07 40, E-mail:lotta.wrangle@se.michelin.com

      Om Michelin
      Michelins mission er at bidrage til konstant at forbedre varer og mennesker mobilitet ved at udvikle, fabrikere og sælge dæk til alle typer af køretøjer, f.eks. biler, cykler, entreprenørmaskiner, fly, jorbrugsudstyr, lastvogne, motorcykler og den amerikanske rumfærge. Michelin udgiver også vejkort, rejse-, restaurant- og hotelguider samt tilbyder elektroniske rejsetjenester på viamichelin.com. Michelins hovedkontor ligger i Clermont-Ferrand i Frankrig. Michelin driver virksomhed i mere end 170 lande med 109.000 ansatte, heraf cirka 300 i Norden, og 72 fabriksanlæg i 19 lande på fem kontinenter. Forskning og udvikling finder sted på tekniske anlæg i Europa, USA og Japan. Nærmere information på: www.michelin.com eller www.michelin.dk.

          You haven't completed the steps for your Hosted Newsroom

          You haven't entered a correct link to your helper.html file for your Hosted Newsroom. Go to Publish and complete the steps.