Finansministeriet

90 mandater bag styrket grænsekontrol

Pressemeddelelse   •   Jun 13, 2011 09:18 CEST

Kristendemokraterne har i dag tilsluttet sig aftalen om styrket grænsekontrol.

Der er enighed om, at indsatsen til at styrke grænsekontrollen skal kunne gennemføres inden for rammerne af det nuværende Schengen-samarbejde. Det vil blive sikret i implementeringen i alle faserne. Dette er præciseret i aftalen.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen er tilfreds med, at der er flertal bag den styrkede grænsekontrol.

- Jeg er glad for, at vi har 90 mandater bag aftalen om styrket grænsekontrol. Nu kan vi lægge oppositionens politiske fnidder til side og koncentrere os om at styrke grænsekontrollen, siger Claus Hjort Frederiksen.

Præciseringen fremgår på side 5 i afsnittet ”Ændring af Schengen-reglerne”

Tekst i aftale af 11. maj: 
”Den ovenfor beskrevne indsats i forhold til at styrke grænsekontrollen i Danmark vil kunne gennemføres inden for rammerne af det nuværende Schengen-samarbejde.”

Tekst i gældende aftale:
”Den ovenfor beskrevne indsats i forhold til at styrke grænsekontrollen i Danmark skal kunne gennemføres inden for rammerne af det nuværende Schengen-samarbejde. Det vil blive sikret i implementeringen i alle faserne.”

Læs aftale om styrket grænsekontrol i pdf her.


Yderligere oplysninger

Pressemedarbejder
Jakob Bøving Arendt
T 33 92 41 41
M 25 26 27 74
jakob@fm.dk