HK Danmark

Åbningstale uden indhold

Pressemeddelelse   •   Okt 07, 2010 11:46 CEST

Regeringens gavementalitet er skyld i den krise, som Danmark kæmper for at komme ud af, siger Kim Simonsen, formand for HK. Åbningstalen var blottet for reelt indhold.

- Gang på gang har regeringen uddelt skattelettelser til de rige for mere end 50 milliarder. Og derfor klinger det hult når statsministeren nu vil gavementaliteten til livs. Det nytter ikke at spare sig ud af den nuværende krise - vi skal arbejde os ud af den, siger Kim Simonsen.

Han ser til gengæld ikke mange bud i åbningstalen på, hvordan dét skal foregå.

- Talen indeholder masser af luftige tanker - men intet konkret indhold. Intet konkret projekt. Regeringen har selv bragt os i den økonomiske situation, vi befinder os i nu, men åbningstalen viser ingen bud på, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, siger Kim Simonsen.

 

For yderligere kommentarer, kontakt Kim Simonsen, formand for HK: 4054 3909