Coop

Årets nye julegave: Hjertestarter

Pressemeddelelse   •   Nov 30, 2010 09:00 CET

I oktober i år optrådte hjertestartere for første gang som vare i en dansk tilbudsavis.

Det var Dagli´Brugsen, der begyndte at sælge hjertestartere til private via Nettorvet.dk

Det er blevet en overraskende stor succes. Derfor er de nu for første gang med i et julekatalog, nemlig det netop udsendte fra Nettorvet. Og det er til priser, der er langt under det halve af, hvad hjertestartere hidtil har kostet i Danmark, nemlig 4995 kr. og 9995 kr.

"Vi er overraskede over, at vi har kunnet sælge så mange. Men på baggrund af de første erfaringer, har vi valgt at satse stort og kan derfor give et tilbud til forbrugere, der ønsker den tryghed det giver at have en hjertestarter," siger nonfood-direktør Allan Rahtkens Norup, Coop.

HeartSine hjertestarterne skal bestilles på Nettorvet.dk til levering i Dagli´Brugsen, SuperBrugsen eller Kvickly.

Tendensen med hjertestarter til private begyndte i USA for tre år siden, hvor det vakte opsigt, da verdens største dagligvarekæde, Walmart, begyndte at markedsføre dem. Siden er de også kommet til flere europæiske lande, men det er først med Coops introduktion i Danmark, at vi ser det i Skandinavien. Sammen med hjertestarteren tilbyder Coop i samarbejde med Dansk Røde Kors et genoplivningskursus til 425 kr.

Yderligere information: Nonfooddirektør Allan Rahtkens Norup, 5159 2901