PriceRunner Danmark

Årets online butik 2019 i Danmark er Apopro.dk

Pressemeddelelse   •   Apr 17, 2019 10:23 CEST

Online apoteket Apopro er Årets Butik 2019 i Danmark.

Det er første gang at det fremadstormende online apotek Apopro.dk vinder den fornemme e-handels butikspris, som PriceRunner uddeler hvert år. Apopro vinder både prisen som Årets butik og som Årets e-handler indenfor kategorien Helse.

”Tillykke til Apopro med titlen som Årets Butik og som Årets e-handler. Butikken gør et fantastisk flot og dygtigt arbejde med at sælge medicin og helseprodukter online. De er en fortjent vinder i en konkurrence med mange skarpe konkurrenter. Også stort tillykke til alle de andre vindere i PriceRunners årlige konkurrence om hvilke butikker, der er bedst. Det er vigtigt for os at anerkende det store arbejde, som Danmarks mange dygtige butikker gør hver dag for at give kunderne den bedste service og oplevelse, når de handler online,” siger Martin Andersen, direktør for PriceRunner.

PriceRunner er Danmarks største produkt- og prissammenligningstjeneste, og står bag uddelingen af priserne i 18 forskellige produkt- og butikskategorier.

Blandt kategorivinderne ses blandt andet NiceHair.dk i skønhedskategorien og Bauhaus.dk i Renovering og Byggeri kategorien. 

Se mere her om vinderne

”Vi har mange nye vindere i år, og det er imponerende at se hvor målrettet butikkerne har arbejdet på at blive bedre. Det er stærkt arbejde, og jeg er på vegne af forbrugerne glad for at vi kan anerkende butikkerne og give dem titlen som Årets e-handler indenfor deres kategorier,” siger Martin Andersen.

Grundig udvælgelsesproces

Resultatet i konkurrencen om at blive Årets Butik og Årets e-handler er resultatet af en grundig proces, hvor vi har set på såvel butikken som købsproces og købsoplevelse. Dele som kundeanmeldelser, stemmer fra brugerne og endelig Mystery Shopping tæller med i den samlede vurdering af butikken.

PriceRunner har i samarbejde med et professionelt firma såkaldt gennemført Mystery Shopping i alle de nominerede butikker for at teste kunde og købsoplevelsen.

“Vi har brugt mange ressourcer på at finde de rigtige vindere. Derfor var det meget vigtigt at gennemføre en professionel Mystery Shopping, hvor alle dele af indkøbsoplevelsen fra start til slut blev vurderet på en professionel og sammenlignelig måde,” siger Martin Andersen.

”Vinderbutikkerne har alle gode hjemmesider, der er nemme og overskuelige at bruge. Det er nemt for kunderne at finde det de søger efter og selve bestilling og betaling sker nemt og smertefrit, ” siger Martin Andersen.

Kundesupporten er også i højsædet hos årets e-handlere, hvor flere af dem udmærker sig med både hurtig og personlig kundesupport.

Sådan gjorde vi

PriceRunner har mere end 6.600 butikker med på prissammenligningstjenesten. I perioden frem til 21. marts 2019 har alle butikkerne haft mulighed for at blive nomineret som Årets e-handler i 18 forskellige kategorier.

PriceRunner har kåret vinderne i de enkelte kategorier baseret på kundeanmeldelser, stemmer og mystery shopping. Mystery shopping blev udelukkende gennemført i de butikker, der opnåede en nominering.

Her er samtlige vindere i Årets e-handler 2019

Kategori Vinder - Årets e-handler
Bolig & Indretning Allbuy.dk
Have Davidsenshop.dk
Køkken Alstrøm.dk
Lyd & Billede Coolshop.dk
Badeværelse VVS-eksperten.dk
Børn & Familie PinkorBlue.dk
Legetøj Coop.dk
Computer & Software Proshop.dk
Hvidevarer Whiteaway.com
Sport Sport24.dk
Underholdning Bogreolen.dk
Spillekonsoller & Spil Joybuggy.dk
Foto & Video Scandinavianphoto.dk
Tøj & Tilbehør Boozt.com
Helse Apopro.dk
Skønhed NiceHair.dk
Renovering & Byggeri Bauhaus.dk
Telefoni Computersalg.dk

PriceRunner er den største uafhængige pris og produkt sammenligningstjeneste i Danmark med mere 1,1 millioner produkter. 

Vi sammenligner priser fra 6.600 butikker i 27 lande, der alle leverer til Danmark. PriceRunner har samlet mere end 10 millioner besøg om måneden i de fire lande, som vi opererer i.

Vi hjælper millioner af forbrugere til at finde bedre produkter og samtidigt spare penge gennem køb til billigste pris. På PriceRunner kan du sammenligne produkter, priser, specifikationer, læse professionelle produkttest og brugeranmeldelser af produkter og butikker. Virksomheden har 117 ansatte på kontorerne i Stockholm, Sverige og Nykøbing Falster, Danmark.

Alle priser opdateres dagligt.

Læs mere på Pricerunner.dk