Silkeborg Data

Årets Unge Erhvervsleder kommer fra Silkeborg Data

Pressemeddelelse  •  2011-10-31 17:49 CET

Silkeborg Datas administrerende direktør Brian Busk - 38 år, blev torsdag aften den 27. oktober kåret til Årets Unge Erhvervsleder midt/vest af Junior Chamber Ikast (JCI).

JCI har siden 1995 kåret Årets Unge Erhvervsleder, en hyldest til en ung erhvervsleder, der har gjort noget særligt for sin virksomhed, medarbejdere og omgivelser.

For at opnå hæderen er der forskellige kriterier, som kandidaterne skal opfylde:

  • Succesfuld
    Kandidaten gør en forskel og lykkes med sine erhvervsmæssige mål, på såvel det personlige plan samt med hensyn til opfyldelse af virksom¬hedens strategier.
  • Personlig engagement
    Er engageret i sit arbejde og har drivkraften for at få jobbet til at føles vedkommende og udfordrende.
  • Ansvarlig
    Tager initiativer, er ærlig, giver sin mening til kende, søger indflydelse og gennemfører vedtagne beslutninger.
  • Samarbejdende
    Evner via samarbejde med såvel virksomhedens interne som eksterne relationer at skabe resultater i fællesskab. 
  • Medarbejderengageret
    Medvirker til at personalet føler, at de er med på et vindende hold. Forstår som teamleder at give personalet faglige udfordringer og at skabe et grundlag for, at de løbende udvikler sig.
  • Udviklende
    Kandidaten udvikler sine personlige egenskaber samt faglige kompetencer til gavn for fortsat udvikling af virksomheden.
  • Helt menneske 
    Har personlige værdier og interesser, der også giver plads til både familie, fritidsinteresser og samfunds-engagement.

Der var seks kandidater i opløbet om titlen, og ved et arrangement i Jyske Bank Ikast, løb Brian Busk af med sejren i hård konkurrence med de andre fem.

Torsdag den 17. november 2011 kåres Årets Unge Erhvervsleder landsdækkende hos INCUBA Science Park, Århus, og Brian går nu videre til finalen her. 

Om Silkebord Data

Silkeborg Data er en erfaren spiller på markedet for løn- og personaleadministrative systemer til offentlige virksomheder. Med mere end 40 års erfaring, har vi en omfattende og detaljeret viden om kundernes forretningsgange og deres behov for løsninger - både inden for løn og personale og inden for økonomisk styring. 

Vi bruger hele tiden vores erfaring og kompetencer til at afdække nye tendenser og strømninger i markedet, som har betydning for vores kunder og for de løsninger, vi leverer.

Vores vision er at levere de stærkeste og mest effektive IT-løsninger til de løn- og personaleadministrative samt styringsmæssige opgaver i den offentlige sektor. Det lever vi op til ved at have specialiseret os på disse områder, og vi bruger alle vore ressourcer her for at opfylde vores vision.

You haven't completed the steps for your Hosted Newsroom

You haven't entered a correct link to your helper.html file for your Hosted Newsroom. Go to Publish and complete the steps.