adidas Group

adistar BOOST™

Pressemeddelelse   •   Apr 09, 2013 15:00 CEST

adidas lancerer en ny løbesko med det revolutionerende nye materiale BOOST™ i mellemsålen.

Udvalgte specialbutikker i Danmark har netop startet salget af løbeskoen adistar BOOST™, der sætter helt nye standarder for støddæmpning og respons.

BOOST™ er et revolutionerende nyt materiale, der giver et bedre energy return end noget andet støddæmpende materiale i løbekategorien. I kombination med adidas’ Formotion-teknologi i hælen, som tilpasser sig underlaget i landingen, og den suveræne Continental ydersål giver adistar BOOST™ et hidtil uset blødt men samtidig responsivt løb.



Det revolutionerende nye BOOST™-materiale består af en unik cellestruktur af energikapsler, der effektivt kan lagre og frigive energi bedre end nogensinde før. BOOST™-materialet er desuden tre gange mere temperaturneutralt end et standard EVA-skummateriale, når det udsættes for et temperaturskift fra +40 til -20 graders celsius. Det giver en langt mere stabil og ensartet løbeoplevelse.


Det nye førstevalg

Det nye BOOST™-materiale udgør 75 procent af mellemsålen og giver et hidtil uset energy return. 25 procent af mellemsålen udgøres af det klassiske EVA-materiale. I kombination med blandt andet adidas’ Formotion™-system gør det adistar BOOST™ til det naturlige nye førstevalg for den neutrale løber. Formotion-elementet tilpasser sig underlaget i landingen, hvilket reducerer de skadelige stød og bidrager til naturlig afvikling.

Overdelen på adistar BOOST™ består af adidas’ Techfit-teknologi i form af et slidstærkt og elastisk materiale (polyuretan), der giver optimal komfort og støtter fodens bevægelser. Det ånd- og strækbare mesh-materiale sikrer et godt fit, og overdelens powerbands giver støtte og har en stabiliserende effekt, mens du løber.



Fakta om BOOST™
- tusindvis af små energikapsler

BOOST™-teknologien er baseret på et revolutionerende, støddæmpende materiale, der udspringer af en innovativ udviklingsproces fra en af verdens førende virksomheder inden for kemisk industri, BASF.  Et stærkt granulat-materiale (TPU) bliver bogstavelig talt blæst op og forvandlet til tusindvis af små energikapsler, der udgør 75 procent af mellemsålen i adistar BOOST™.

For hvert skridt du tager, vil den unikke cellestruktur i energikapslerne effektivt lagre og frigive energi bedre end nogensinde før. Tests udført af adidas Innovation Team viser, at det stærke og holdbare materiale giver det højeste energy return i løbeverdenen.

Det nye støddæmpende materiale giver ikke kun det bedste energy return i løbeverdenen, det bevarer også sine egenskaber under stort set alle tænkelige forhold. adidas’ Innovation Team har gennemført tests, som viser hvordan BOOST™-materialet reagerer under forskellige temperaturer sammenlignet med et standard EVA-skummateriale.

De gennemførte tests viser, at BOOST™, når materialet udsættes for et temperaturskift fra +40 til -20 graders celsius, er tre gange mere temperaturneutral end et standard EVA-skummateriale, hvilket giver en mere stabil og ensartet løbeoplevelse.

  • adistar Boost fås til både herre og dame og forhandles eksklusivt af Løberen og Kaisersport. Vejledende udsalgspris er DKK 1.400,-


For yderligere information kontakt:

Ulrich Scheibelein    
Country Marketing Manager  
adidas Group Denmark
+45 2072 7777
ulrich.scheibelein@adidas.com

Jan Hybertz Gøricke
Seniorrådgiver
Rostra Kommunikation
+45 2921 1665
jhg@rostrapr.com