Copenhagen Photo festival

Afghanske politistyrker invaderer Carlsberg

Pressemeddelelse   •   Jun 14, 2011 10:21 CEST

Øjnene er rødsprængte, og på hagen stikker små, sorte skægstubbe frem i et spredt mønster. Billedteksten forklarer intet. Alligevel fortæller personens øjne, uniformen og hele hans udtryk en vigtig og aktuel historie om et land, en krig – om terrorbekæmpelse og Taliban. Et ulmende kaos, som personen på billedet skal være med til at overtage sikkerheden i, når de allieredes tropper rykker ud af Afghanistan. Den unge mand er politimand i Afghan National Police – den afghanske politistyrke.

Krigens ansigt i stort format
I Photo City på Carlsberg og i Metroen udstiller portrætfotograf Nikolaj Møller under Copenhagen Photo Festival sin billedserie 'Black Fanta' af soldater og politifolk fra de afghanske sikkerhedsstyrker (ANSF) som det danske militær blandt andet er med til at træne. Gennem et par intense uger besøgte fotografen soldaterne og politimændene på deres checkpoints rundt i det krigshærgede land. De nærgående billeder i stort format (110cmx 150cm) tager ikke stilling, men giver derimod mulighed for at sætte ansigt og følelser på krigen og selv digte videre, forklarer fotografen.
”Det er ikke min mission at fremstille en bestemt holdning. Jeg vil gerne barbere hele det politiske spil væk og tilsidesætte meninger om rigtigt og forkert. Folk snyder sig selv, hvis de tror, de kender svaret på krigen,” siger Nikolaj Møller, som i stedet vil jeg lade ansigterne og øjnene tale og på den måde sætte fokus på kompleksiteten i debatten herhjemme. Udstillingerne er gjort mulige med hjælp fra Carlsberg Ejendomme og Metroselskabet og kan opleves gennem hele festivalen. I Photo City fra 10-18 dagligt.

Debat om foto og krig
Som led i fotofestivalen stiller Nikolaj Møller op til en forhåbentlig debatskabende artist talk, hvor han har inviteret Martin Tamm Andersen, premierløjtnant ved Den Kongelige Livgarde, der som dansk udsendt har været med til at træne og samarbejde med de afghanske politi- og hærstyrker og Lene Hansen, professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, der med sin ekspertise vil sætte fokus på billeders påvirkning på samfundsdebatten og forståelsen af f.eks krigen i Afghanistan. Det hele foregår mandag d. 13. juni kl. 18.00 – 19.30 på Slottet, Ny Carlsbergvej, 1799 København V.

Copenhagen Photo Festival 2011 er en non-profit organisation, som er støttet af Københavns Kommune,
Region Hovedstaden, Politiken og Canon.

For yderligere information om Copenhagen Photo Festival, pressefotos eller interviews kontakt venligst:
Rune Jellesen Smith på press@copenhagenphotofestival.com eller +45 2622 9570.

Yderligere information

Copenhagen Photo Festival

Rune Jellesen Smith

Tlf.: +4526229570

www.copenhagenphotofestival.com

press@copenhagenphotofestival.com

Filer og billeder
Foto_Nikolaj_Møller_1.jpg
foto_Nikolaj_Møller2.jpg
Afghanske_politistyrker_invaderer_Carlsberg.pdf
cpf-logo.jpg