Nyborg Kommune

Afspærringer og ændringer af buskørsel i forbindelse med DM i Landevejscykling

Pressemeddelelse   •   Jun 22, 2011 10:25 CEST

På torsdag går det løs på gaderne i og omkring Nyborg, når landets bedste cykelryttere dyster om danmarksmesterskaberne i landevejscykling.

Flere gader bliver berørte af DM i landevejscykling, der løber af stablen torsdag, lørdag 
og søndag i denne uge.

Danmarksmesterskaberne afvikles torsdag, lørdag og søndag, og af sikkerhedsmæssige årsager er vi nødt til at spærre nogle gader og gøre andre ensrettede, mens rytterne er på vejene.

På linket nedenfor kan du se, hvilke gader der bliver berørte af løbene.

Hold musen over din gade og se, om den bliver spærret, ensrettet eller går helt fri af løbet (åbner i nyt vindue) 

Hvordan skal kortet læses?

Grøn markerer de anbefalede omkørselsveje 
Rød markerer lukkede veje 
Gul markerer ensrettede veje  

Bustrafikken i Nyborg, Vindinge og Kogsbølle vil i perioden, hvor der afholdes DM, være meget uregelmæssig. Der kan forekomme forsinkelser, omlægning og flere ture vil være helt aflyst.

Du kan se oplysningerne for de enkelte ruter på www.fynbus.dk (åbner i nyt vindue)

Vi beklager naturligvis meget de gener, det måtte give og håber, at I vil tage dem med et smil.

Læs meget mere om deltagerholdene på www.dm2011-nyborg.dk (åbner i nyt vindue)

Her kan du også se, hvad der ellers sker i startområdet, finde programmerne for de tre løbsdage og se, hvornår der er præmieoverrækkelse de forskellige dage.