AGA A/S

AGA introducerer den nye AQVIA Soda Light pack

Pressemeddelelse   •   Dec 18, 2015 13:44 CET

Tilhængere af den sundere og billigere måde at lave sodavand på kan nu se frem til AQVIA® Soda Light pack, som netop er blevet tilføjet til AQVIA® sortimentet. Pakken indeholder smagsposer med fire af de mest populære medlemmer af AQVIA® Soda Light familien: Cola Light, Lemon/Lime Light, Orange Light og Raspberry Light.

Med AQVIA® Soda Light pack får du i alt 12 smagsposer, hvor hver pose rækker til ca. én liter brusende sodavand. De 12 smagsposer er fordelt således, at du får tre poser med hver af de fire smagsvarianter.

"Ved at bruge poser med smagsblandinger behøver man ikke opbevare flere forskellige flasker med begrænset holdbarhed i køleskabet - og du har samtidig altid flere skønne smagsvarianter at vælge imellem," siger Lennart Keglberg fra AGA. "Smagsposerne fra AQVIA® er lette at bruge, da posens indhold blot blandes med en liter hjemmelavet danskvand. Du får en liter frisk og brusende sodavand med lavt kalorieindhold - helt enkelt."

Hjemmelavet danskvand kombineret med AQVIA® Soda Light smagsvarianter er en økonomisk og sund måde at erstatte den traditionelle sodavand fra butikkerne på.

Besøg My.AGA.dk for yderligere oplysninger om AQVIA danskvandsmaskiner og smagsvarianter.

AGA A/S er et selskab i The Linde Group, det førende gasselskab i verden, som med 65.000 medarbejdere i mere end 100 lande er verdens største leverandør af industrielle og medicinske gasser. AGA samarbejder blandt andet med kunder i den farmaceutiske og bioteknologiske industri, jern- og maskinindustrien, i den kemiske industri, levnedsmiddel- og elektronikindustrien, samt i miljø- og sundhedssektoren. Virksomheden beskæftiger 155 medarbejdere i Danmark. Besøg AGA på www.aga.dk.