Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Aktiviteten er vokset med 35 pct., men har vi fået nok sundhed for pengene?

Pressemeddelelse  •  2012-05-10 12:26 CEST

En ny rapport fra Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse viser, at aktiviteten i sygehusvæsenet er vokset med 35 pct. i perioden 2005-2010. Heraf skyldes ⅔, at de samme patienter behandles mere.

Minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag udtaler:

"I de seneste ti år har det danske sundhedsvæsen været spændt for en logik med økonomiske incitamenter til mere aktivitet. Fra 2005 til 2010 er aktiviteten øget med 35 pct. Det dækker over en positiv historie om, at en masse ekstra patienter har modtaget behandling.

Til gengæld ved vi ikke, om vi har fået nok sundhed for pengene, for

⅔ af stignin-gen skyldes, at de samme patienter behandles mere. To scanninger af den samme patient i det samme forløb er ikke dobbelt så godt som én scanning, hvis nummer to scanning skyldes, at man ikke taler sammen på tværs af afdelinger eller syge-huse.

Der er ikke råd til en stigning i aktiviteten på 35 pct. over de næste fem år. Vi bliver nødt til at sikre, at incitamenterne understøtter effektivitet og kvalitet, behandling til tiden, sammenhæng i patientforløbet og at unødige indlæggelser undgås. Derfor har regeringen, Danske Regioner og KL nedsat et udvalg, der skal kulegrave struk-turer og incitamenter i sundhedsvæsenet"

Læs rapporten

Faktaark om den generelle aktivitetsudvikling [Link]

Faktaark om sygdomsområder med høj vækst [Link]

Faktaark om kirurgi og medicin [Link]

Faktaark om kræftområdet [Link]

Faktaark om omlægning fra stationær til ambulant [Link]

Analyse af aktiviteten i sygehusvæsenet 2005-2010 [Link]

Yderligere oplysninger

Særlig rådgiver Henrik Larsen, tlf. 50 84 48 66

Kontorchef Rasmus Lønborg, tlf. 72 26 98 40

You haven't completed the steps for your Hosted Newsroom

You haven't entered a correct link to your helper.html file for your Hosted Newsroom. Go to Publish and complete the steps.