Region Midtjylland

Alle muligheder er åbne i Gødstrup

Pressemeddelelse   •   Feb 24, 2011 09:21 CET

De indledende geotekniske undersøgelser af området, hvor det kommende supersygehus, DNV-Gødstrup, skal bygges, er nu afsluttet.


Den rådgivende ingeniørvirksomhed GEO har gennemført grundige indledende jordbundsundersøgelser af området i lokalplanen for DNV-Gødstrup. Undersøgelsen skal give byggerne et indblik i, hvad der er muligt at opføre, og hvilke forholdsregler, man må foretage sig for at indlede forskellige typer byggeri på området.


- Lige nu er vi midt i en projektkonkurrence, hvor fem konsortier tegner og beskriver deres bud på, hvordan fremtidens hospital skal forme sig. Alt det sker inden for rammerne af en lokalplan, som tegner nogle ydre grænser for byggeriet. Når vi har et klarere billede af, hvad der skal bygges og hvor, vil der blive lavet nye undersøgelser af de mere præcist definerede områder af byggeriet, forklarer projektleder Michael Hyllegaard og fortsætter:

- På baggrund af denne undersøgelse kan vi dog allerede nu slå fast, at der ikke er noget som er umuligt inden for de rammer, som lokalplanen sætter for projektet.

Firmaet GEO, som har lavet undersøgelsen, sammenfatter forholdene således i sin rapport: 

På store dele af arealet indeholder den glaciale lagserie en blød og/eller ret blød zone af stærk varierende lagtykkelse.

Rapporten omtaler også de forholdsregler, der må træffes ved opførelsen af forskellige typer byggeri i forskellige zoner af lokalplansområdet.

Se hele rapporten - tryk her

- Ved bestemte former for byggeri, skal der træffes forskellige forholdsregler omkring funderingen, men det kommer dog ikke til at betyde noget for byggeriets tidsplan, og der er ikke nogen relevante typer af byggeri, som på forhånd er udelukket af denne type jordbundsforhold, siger Michael Hyllegaard.

Besøg DNV-Gødstrups hjememside

Flere oplysninger

  • Hospitalsdirektør Henning Vestergaard, tlf. 9927 2720
  • Projektleder Michael Hyllegaard tlf. 9912 6007

Se indslag om de geologiske undersøgelser sendt på TV-Midt/Vest:





opdateret: 23-02-2011

Billeder til download kan frit anvendes i forbindelse med redaktionel omtale af indholdet i denne pressemeddelelse, når Region Midtjylland anføres som kilde

Sidst redigeret 03-01-2011