Pitzner

Arbejdsplatforme til vindmøllefundamenter

Pressemeddelelse   •   Jun 11, 2013 12:00 CEST

Bladt Industries A/S producerer fundamenter til offshore vindmølleparker og har leveret til mange af de allerede idriftsatte offshore parker i Europa.

Til den aktuelle vindmøllepark skal produceres 108 fundamenter, så tidsbesparelse og effektivisering ved hver enkelt proces er afgørende for den samlede økonomi. Som et led i at effektivisere arbejdet anvender Bladt Industries nu arbejdsplatforme fra Pitzner.

Med arbejdsplatforme er det anderledes, men udfordringen er, at arbejdsplatforme normalt fastgøres til en bygning. Den fastgørelse har vi ikke mulighed for her, da fundamenterne fjernes og den næste opbygges på samme position, fortæller logistikassistent Thomas Møller Pedersen.

- Derfor har vi sammen med Pitzner og deres leverandør af arbejdsplatforme fundet en løsning, hvor arbejdsplatformene fastgøre til en stor betonklods, som vi principielt kan flytte rundt på vores plads. Dermed har vi en løsning, hvor platformene kan blive stående, mens vi løbende producerer fundamenter.

- Det er en økonomisk god løsning, og samtidig er det en bedre løsning. Arbejdsplatformene er mere stabile end forventet, og løftekapaciteten på fem ton er langt højere end for personlifte, siger Thomas Møller Pedersen.

For Pitzner har opstillingen af arbejdsplatforme på de i alt 10 arbejdsstationer været en udfordrende opgave, som er løst i samarbejde med den finske leverandør af arbejdsplatforme, Scanclimber.

- Vi har designet en løsning ud fra kundens ønsker, og det er lykkedes i et tæt samarbejde mellem Bladt Industries, Pitzner og Scanclimber. Normalt anvendes arbejdsplatforme til opbygning, hvor platformen fjernes igen, når opgaven er løst. Her er det omvendt, hvor platformen bliver stående, mens det færdige fundament fjernes, fortæller afdelingsleder Jørn Rauff Larsen, Pitzner.

- Arbejdsplatforme giver nogle særlige muligheder, fordi en standard arbejdsplatform er designet med en låge, der falder ned mod arbejdsområdet – i dette tilfælde vindmøllefundamentet. Dermed kan folkene gå fra platformen ud på fundamentet og arbejde og samtidig have arbejdsplatformen til opbevaring af materiel og smågrej, siger Jørn Rauff Larsen og tilføjer, at ekspertisen til udformning af specialløsninger er én af Pitzners styrker.

Pitzner Materiel A/S er den største danskejede udlejningsvirksomhed af materiel og udstyr. Vores kapacitet gør, at vi kan tilbyde en bred vifte af meget avancerede løsninger og hermed bedre tage udgangspunkt i dine ønsker og behov.

Vi er en virksomhed, der forener en bred viden, mere end 40 år erfaringer og en samling af stærke niche- og specialistkompetencer – og dermed giver dig den bedst tænkelige samarbejdspartner. Om det gælder en enkel modulløsning og udvalgt entreprenørmateriel – eller en optimeret totalløsning.

Ved at samle viden, erfaringer og know-how kan du som kunde drage fordel af kun at henvende dig ét sted. Et sted, hvor du er garanteret markedets bedste og mest kvalificerede rådgivning og løsninger. Skræddersyet til netop dit behov.