Expedia.dk

Undersøgelse: At rejse er at shoppe

Pressemeddelelse   •   Nov 01, 2016 13:47 CET

22 pct. af de rejseglade danskere har i år været afsted på ferie med shopping som den afgørende faktor. Forventningen om gode besparelser og søgen efter unikke fund, får os til at hive pengene op af lommen, og vi bruger dem gerne på vores familie eller partner. Det afslører en ny undersøgelse fra Expedia.dk.

En tur til udlandet hænger ofte sammen med lidt ekstra shopping, men for mange er lysten til at forny garderoben, barskabet eller souvenir-hylden selve hovedårsagen til at tage af sted på ferie. 41 pct. af danske rejsende har prøvet at været på en ferie, hvor shopping var den afgørende faktor, og bare i år har hele 22 pct. allerede været afsted på en decideret shoppeferie.

Besparelser og unikke fund

Der er selvfølgelig mere tid til at shoppe på ferien, men danskernes shoppe-feber hænger også sammen med forventede besparelser. 36 pct. af de adspurgte shopper således på deres ferie i udlandet, fordi de kan spare flere penge end derhjemme, og særligt de helt unge mellem 18-24 år holder af de fordelagtige priser, hvor hele 43 pct. shopper for at spare penge.

Udover de gode besparelser, søger vi dog også efter de unikke feriefund, som vi ikke kan få derhjemme. Dette er faktisk den vigtigste grund for hele 20 pct. af de shoppeglade danskere.

Shopping på ferien giver os chance for at vende hjem med noget unikt, og selvom det kan være en helt almindelig hverdagsting, vil den fortsat bære et minde fra ferien. Men med et hav af forskellige globale kæder kan udfordringen være at finde de gode lokale butikker, og derfor arbejder vi altid sammen med vores lokale teams for at give rejsende til de bedste insider-tips,” fortæller Susanne Svensson fra Expedia.dk, som i samarbejde med rejsebloggere fra hele verden leverer lokale shoppetips.

Gaver til dem vi har kær

Danskernes hang til at bruge penge på ferien er ikke til at tage fejl af, men selvom mange shopper til eget brug, så er lidt over halvdelen faktisk mere tilbøjelig til at bruge flest penge på sin partner eller familien. Særligt mændene køber gaver med hjem til dem de har kær, hvor kvinderne i større grad køber til sig selv.

Hvad kommer med hjem i kufferten?

Det er især beklædningsdele, som kommer med hjem i kufferten, når de danske rejsende shopper. Hele 88 pct. går hovedsageligt efter sko og tøj, herunder designertøj, når de er på ferie. Herudover hitter alkohol (30 pct.), skønhedsprodukter (14 pct.) og souvenirs (15 pct.) sammen med toldfrie varer, der fortsat er populære og foretrukken hos 20 pct. af de adspurgte.

Kigger man på mænd og kvinders shoppepræferencer, har især kvinderne ikke overraskende en større trang til at shoppe efter sko, tøj og skønhedsprodukter, hvor mændene oftere køber toldfri varer, sportsudstyr eller alkohol med hjem.

Lokale shoppetips

De mange byers shopping-tilbud kan hurtigt virke uoverskuelige, med fare for, at man ikke får oplevet de mange skønne kvarterer, som ofte gemmer sig bag hovedstrøget. Expedia.dkhar derfor samlet en række insider-tips til bl.a. London, New York og Marrakesh hvor lokale guider dig gennem de bedste shopping-steder med udførlige beskrivelser, billeder og private videooptagelser.

Jeg rejser næsten konstant, så det meste af min shopping foretages i udlandet. Jeg drages oftest af butikker, som tilbyder lokale specialiteter eller håndværk, fx håndlavede smykker eller lokal mad og krydderier. I den sammenhæng er Dubai og Italien mine favoritter, hvor priserne samtidig er ekstraordinært lave,” fortæller rejseblogger Regitse Rosenvinge fra TheCopehagenTraveller, som har bidraget med shoppetips til København.

Se alle Expedias insider-tips og filmoptagelser fra nogle af de bedste markeder og skjulte gader i verden – som du bør udforske på din næste shoppeferie her: https://blog.expedia.dk/shopping/ .

Expedia.dk er en del af Expedia Group, verdens førende onlinebaserede rejsevirksomhed med adgang til hundredetusindevis af hoteller over hele verden (inklusiv både små lokale hoteller og store hotelkæder), mere end 400 flyselskaber samt et bredt udvalg af biludlejningsfirmaer og rejseoplevelser. Ved at kombinere valgmuligheder med avancerede søgeværktøjer hjælper Expedia.dk rejsende med at finde og sammensætte den rejse, der passer bedst til deres individuelle behov. Med Expedias prisvindende mobil-app er det nu også muligt at planlægge og booke flyrejser og hotelophold, mens du er på farten. Expedia app’en tilbyder en række værktøjer til at gøre din rejse lettere. Værktøjerne inkluderer bl.a. kort over lufthavnsterminaler, hotellers check-out tider og notifikationer om status på flyafgange, rutekort til dit hotel samt en masse andre funktioner. Ved at lave personlige pakkerejser, hvor fly og hotel blev booket sammen, sparede vores kunder sidste år mere end 680 kr. pr. booking (baseret på gennemsnitsprisen på en booking af en pakkerejse med fly + hotel).

Expedia.dk er en del af Expedia Inc. Virksomheden leverer brugerværdi for både fritids- og forretningsrejsende og assisterer rejseleverandører med merefterspørgsel og direkte bookinger. Via Expedia Media Solutions får annoncører mulighed for at nå et meget bredt publikum af rejseforbrugere. Expedia administrerer desuden bookinger for nogle af verdens førende flyselskaber og hoteller, for adskillige anerkendte brands, de mest besøgte hjemmesider og for tusindvis af aktive rejsepartnere via Expedia® Affiliate Network.

Expedia, Expedia.dk og Expedias fly-logo er varemærker eller registrerede varemærker tilhørende Expedia Inc. i EU og visse andre jurisdiktioner. Alle andre varemærker tilhører deres respektive ejere. ©2016 Expedia, Inc.

Få adgang til vores database:

Som verdens største online-rejsebureau med tusindvis af solgte rejser dagligt har vi adgang til en af de mest detaljerede databaser i verden på forbrugernes rejseadfærd. Hvis du som journalist eller medier vil have specifik viden til et emne, som du eller I er ved at skrive om, så tøv ikke med at kontakte os.