BioNyt Videnskabens Verden

Atomvåben og den kolde krig - baseret på åbnede arkiver og afslørede hemmeligheder.

Press Release   •   Jan 19, 2017 05:01 CET

Tidsskriftet BioNyt Videnskabens Verden har med udgangspunkt i Obamas besøg i Hiroshima valgt at levere en desværre meget aktuel historisk gennemgang af atomvåben. Fra uran-mineralets opdagelse og forskningen, der førte til opdagelsen af radioaktivitet, atomet, neutronen og kerneenergien, til kapløbet om at udvikle atombomben under Anden Verdenskrig. Mange detaljer afslører, hvor tæt Nazityskland var på at få atombomben først, og der var endog muligheden for at også Japan kunne få bomben, fordi de fik tysk hjælp. 

Kapløbet resulterede som bekendt i atombomberrne over Hiroshima og Nagasaki. BioNyt Videnskabens Verden gennemgår de politiske virkninger og de sygdomsmæssige - bl.a. hos de overlevende atombombeofre, som kaldes "hibakusha". De overlevende blev ramt på både det fysiske og det psykiske plan. Fortielse er almindeligt - atombombeofre taler ikke om deres oplevelser, bl.a. fordi det kan forhindre deres børn i at blive gift eller få job. 

Tanker om atombombning af Sovjetunionen og planer om at bruge atomvåben under krige og kriser har været ukendt og er stadig ukendt for de fleste. Cubakrisen er kendt, men her læser man om detaljer, som vil være ukendte for de fleste. 

Atomvåben-historien er fortællinger om atomspioner, og  bl.a. Indiens og Pakistans veje til at få atomvåben. Nogle planer blev ikke til noget - bl.a. tankerne om atomvåben under indlandsisen i Grønland og andre utrolige planer. 

BioNyt Videnskabens Verden har foreløbig udgivet to publikationer i denne trebinds serie om atomvåben. Den første slutter med Hiroshimabomben. Den anden handler især om den kolde krig. Den tredje del i serien vil handle om virkninger af atomprøvesprængninger og om de mange uheld, der har været med atombomber, og som de færreste nok har hørt om. 


FØRSTE DEL (BioNyt Videnskabens Verden nr. 165, publiceret 2016): 140 kr. 

ANDEN DEL (BioNyt Videnskabens Verden nr. 166, publiceret januar 2017): 285 kr. 

TREDJE DEL (BioNyt Videnskabens Verden nr. 167, kommer i foråret 2017)

INDHOLD: 

FØRSTE DEL (BioNyt Videnskabens Verden nr. 165, publiceret 2016)´

Opdagelsen af uran (side 5)
Opdagelsen af røntgenstråler (side 6) 
Becquerel-stråler (side 8)
Marie Curie (side 9, 25)
Opdagelsen af radium (side 10)
Opdagelsen af scintillation (side 11)
Alfa- og betastråler (side 12, 31)
Opdagelsen af halveringstid (side 13)
Opdagelsen af gammastråler (side 13)
Ernest Rutherford (side 12-14)
H. G. Wells (forfatter) (side 15)
Isotoper (side 15)
Plancks konstant (side 15)
Albert Einstein (side 16)
Opdagelsen af protonen (side 16)
Fritz Haber (side 16)
Første Verdenskrig (side 18)
Kvantemekanikken (side 20)
Werner Heisenberg (side 20, 24, 38, 44)
Jødeforfølgelserne (side 21-22)
Tysklands A-bombeforskning 21, 34, 38, 42, 46)
Opdagelsen af neutronen (side 23)
Kunstig radioaktivitet (side 25)
Atom-acceleration (side 26)
Neutronkædereaktion (side 26, 34)
Leó Szilárd (side 26)
Enrico Fermi (side 27-29)
Lise Meitner (side 29)
Opdagelsen af transuraner (side 29)
Otto Hahn (side 29)
Kernespaltning (side 29)
Fission af uran (side 30)
Naturlig (spontan) uranfission (side 35)
Anden Verdenskrig (side 36)
USA’s atombombeprojekt (side 36, 41, 47)
Manhattan-projektet (side 47, 51)
Tungt vand (side 37, 38)
Opdagelsen af plutonium (side 38)
Opdagelsen af kritisk masse (side 40)
MAUD-komiteen i England (side 40)
Fritz Houtermans (side 44)
Pearl Harbor, Japan angriber USA (side 45)
Robert Oppenheimer (side 47)
Charles Lauritsen (Charlie Lauritsen) . 48)
Niels Bohr (side 50)
Thin Man bomben (side 52)
Polonium (side 53)
Implosion (side 52)
Propaganda (side 54)
Trinity-testen (side 55)
Atombomberne over Japan (side 56)
Japans egen atombombe (side 58)
Hiroshima-bomben (side 62)

ANDEN DEL (BioNyt Videnskabens Verden nr. 166, publiceret januar 2017)

Måling af radioaktiviteten fra Hiroshima-atombomben (s.4)

Politiske virkninger af Hiroshima-bomben (s.4)

Japans kejser (s.4)

Forberedelser til atombombe nummer to (s.5)

Rusland gik i krig mod Japan (8./9. august 1945) (s.6)

Byen Nagasaki (s.6)

Bombninger af Nagasaki før atombomben kastedes (s.7)

Plutoniumbomben kastedes over Nagasaki (9. aug, 1945) (s.7)

Overlevende atombombeofre kaldes "hibakusha" (s.8)

Symptomer hos de overlevende i Nagasaki (s.9)

Langsom helbredelse hos atombombeofrene (s.10)

Vedtagelse af japansk lov om lægehjælp til ofrene (1957) (s.10)

Psykiske gener efter atombombningerne (s.10)

Fortielse - atombombeofre taler ikke om deres oplevelser (s.10)

Dødsfødsler efter atombomben (s.11)

Japanske anvisninger til befolkningen om bomben (s.11)

Japans overgivelse og afslutningen på Anden Verdenskrig. (s.11)

Den japanske kejsers radiotale (14. august 1945) (s.12)

Antallet af ofre for Anden Verdenskrig (s.12)

Dokumentering af Nagasaki bombens virkninger (s.12)

Censur og fornægtelse af skaderne - fra amerikansk side (s.12)

Amerikanske besættelsesstyrker sendtes til Nagasaki (s.13)

Bombernes virkninger - amerikanske undersøgelser (s.13)

Dokumentation af atombombningerne - filmoptagelser (s.13)

Afmilitariseringen af Japan (s.14)

Katolsk "forklaring" på Nagasaki-bomben (s.14)

Atomic Bomb Casualty Commission (ABCC) (1946) (s.15)

James Yamazaki blev leder af ABCC-kommission (1949) (s.15)

Atombombens skader på kommende generationer (s.16)

ABCC-kommissions nye navn RERF (s.16)

Forhold for koreanere, der var i Hiroshima og Nagasaki (s.16)

Den amerikanske censur i Japan (s.16, se også s. 12 og flg.)

Afslutning på USA’s besættelse af Japan (april 1952) (s.16)

Senere (amerikansk) forsvar af atombombningerne (s.17)

Var det atombomberne, der stoppede 2. Verdenskrig? (s.17)

Viden om atombomben i USA er begrænset (s.18)

Skolebørn mindes hyppigt atombomben i Nagasaki (s.18)

Uran-atombomben som bombetype opgivet som våben (s.18)

Afnazificeringen af Tyskland (s.18)

Krigsdomstole i Tyskland og Østrig (1945) (s.18)

Tyske raketforskere arresteredes og sendtes til USA (1945) (s.19)

Manhattan-projektet holdt hemmeligt for Sovjetunionen (s.19)

One World or None (kendt bog fra 1946) (s.20)

FN om afskaffelse af atomvåben (24. januar 1946) (s.20)

George Kennan’s analyse af Sovjetunionen

(februar 1946) (s.20)

Den amerikanske Baruch-plan i FN (14. juni 1946) (s.21)

Sovjetisk afslag på Baruch-planen om kernevåben (1946) (s.22)

International kontrol med atomvåben (s.23)

Ideen om en verdensregering (s.23)

Skal antallet af A-våben være hemmeligt for politikerne? (s.23)

Skal kernevåben være under civil eller militær kommando (s.23)

Tanker om Europas forenede Stater (1946) (s.24)

Truman-doktrinen om USA-støtte ved konflikter (1947) (s.25)

Tanker om atombombning af Sovjetunionen (1948) (s.24)

HALFMOON-plan om A-våben forsvar; Europa (1948) (s.24)

ERASER-plan om Europa-forsvar uden A-våben (1948) (s.24)

Berlinkriseni 1948 og luftbroen til Berlin (s.26)

TROJAN-krigsplanen i USA (Forrestal-rapporten 1949) (s.26)

Kim Philby, spion for Sovjetunionen i 30 år (til 1962) (s.27)

USA’s politik over for Sovjetunionen fra 1950 (s.29)

Koreakrigen (1950-53) (s.29)

Tanker om atombombning under Koreakrigen (1948) (s.30)

Østtysk oprør i 1953 (s.31)

Atomvåben-afskrækkelse (s.31)

Storbritanniens holdning til atomvåben (s.31)

Frankrigs holdning til atomvåben (s.31)

Tysklands holdning til atomvåben (s.32)

Italiens holdning til atomvåben (s.32)

Sveriges holdning til atomvåben (s.32)

Japans holdning til atomvåben (s.32)

Israels holdning til atomvåben (s.32)

Indiens holdning til atomvåben (s.32)

Pakistans holdning til atomvåben (s.32)

Holdninger til brug af våben (s.33)

Sovjetunionens arkiver afsløret af Dmitri Volkogonov (s.33)

Civilforsvar i USA om virkningerne af atomkrig (1955) (s.34)

Statsministeriets pjece "Hvis krigen kommer" (1962) (s.35)

Antal kernevåben i USA (i 1956) (s.35)

DEW-radarlinjen 300 km nord for polarcirklen (1957) (s.35)

Missilvarslings-systemet BMEWS (1959) (s.36)

SAGE-luftforsvarssystemet til tidlig varsel i Amerika (s.36)

Perimetersystemet: Sovjetunionens "Døde hånd" (1985) (s.37)

Udstationering af amerikanske atomvåben (1950) (s.37)

Tanker om droner med atombomber (1950) (s.37)

Tanker om atomdrevne bombefly (1951) (s.38)

Supersoniske, lavtflyvende missiler (SLAM, 1957) (s.38)

Mark-atombomber, betegnet Mark-1, -2, osv. (s.38)

Produktionssteder for amerikanske atombomber (1949) (s.39)

Brintbombens opbygning (31. januar 1950) (s.39)

Tanker om brintbomben, Edward Tellers gruppe (s.39)

Storbritannien og brugen af atomvåben (1950’erne) (s.39)

Klaus Fuchs - spion for Sovjetunionen (s.40)

Sovjetunionens udvikling af brintbomben (test 1955) (s.41)

Andrej Sakharov, fader til den sovjetiske brintbombe (s.41)

Tsar Bomba, verdens største brintbombe (30.okt.1961) (s.41)

Strategi for brug af kernevåben (1951, Vista-gruppen) (s.42)

Eisenhower og kernevåben (s.42)

Stalins død (5. marts 1953) (s.42)

Atomafskrækkelse - rapporten NSC 162/2 i USA 1953 (s.43)

USA’s strategi for brug af kernevåben (1955) (s.43)

Film om atomafskrækkelse med SAC (1955) (s.43)

Warszawa-pagten (1955) (s.43)

Ungarn-opstanden (1956) (s.43)

Sovjetisk bluff-nummer med uønsket virkning (1955) (s.44)

Amerikansk bluff om bombefly konstant i luften (1958) (s.44)

Amerikanske militærlufthavne (omkr. 1955) (s.44)

Sputnik - første kredsløb om Jorden (4. oktober 1957) (s.45)

Eisenhower: Massiv gengældelse trods mindre angreb (s.45)

Risikoen ved en politik om massiv gengældelse (1958) (s.45)

Forsvaret af Europa - Robert McNamara's tanker (s.46)

Project Iceworm: atommissiler under indlandsisen (1959) (s.46)

John F. Kennedy blev præsident (20. januar 1961) (s.47)

Svinebugtaffæren på Cuba (17. april 1961) (s.47)

Berlinkrisen i 1961 (4. juni 1961 - 9. november 1961) (s.47)

Berlinmuren (13.aug.1961 - 9.nov.1989) (s.48)

Cuba-missilkrisen (16.-29. oktober 1962) (s.49)

DEFCON-systemet: 5 skala varselssystem i USA (s.53)

Khrusjtjovs lange brev (brev nr.1) (26. oktober 1962) (s.56)

Dommedagsbrevet fra Fidel Castro (s.56)

Che Guevara opfordrede Sovjet til overraskelsesangreb (s.56)

Kennedy ignorerer brev nr.2 fra Khrusjtjov (27. okt.1962)(s.56)

Journalist John Alfred Scali og Aleksandr Fomin (s.57)

Planer for krig og Robert Kennedy's hemmelige møde (s.57)

Khrusjtjov besluttede at fjerne missilerne (s.58)

Kennedys radiobrev (s.58)

Krisen d. 28. oktober 1962 - Khrusjtjov i Radio Moskva (s.58)

Afslutning på Cubakrisen - blokadens afslutning (s.59)

De ikke-fjernede kernevåben - og Anastas Mikojans finte (s.59)

Høgen General Curtis LeMay - chef for USA's luftvåben (s.59)

Falske rygter under Cuba-krisen (s.60)

Vestberlin : Khrusjtjov havde ingen aktuelle planer (s.60)

Hvem var taberen ved Cuba-krisen? (s.60)

Styrket Fidel Castro - risikerede ikke amerikansk invasion (s.60)

Manglende hotline: Etablering af hotline (s.60)

‘Bare en test’, sagde Khrusjtjov bagefter (s.61)

Bertrand Russells telegram til Kennedy (s.61)

Russell-Einstein manifestet (1955) ; Bertrand Russel (s.61)

Risikoen for undervurdering: USA undervurderede (s.62)

Romanlitteratur om Cubakrisen (s.62)

Cubakrisens betydning for Indien og Vietnam (s.62)

Risikoen for at en atomkrig kan starte ved en fejl (s.62)

Hvad kunne være sket under Cuba-krisen? (s.62)

Risikoen for atomkrig ved Cuba-krisen (s.62)

Sovjetunionen forsøgte sig igen på Cuba (s.63)

Film om A-våben (s.63)

Cuba-krisen kom bag på CIA (s.63)

Vietnamkrigen (1961-1975) (s.64)

Nixon truede med atomvåben (10. oktober 1969) (s.65)

Madman-teorien (s.66)

Ikke-spredningsaftalen (1968) (s.66)

SALT- og START-aftalerne (strategisk nedrustning) (s.67)

Fleksibelt respons alternativ til massiv gengældelse (1974) (s.68)

Henry Kissinger: Strategi for brug af kernevåben (1957) (s.68)

Tankerne om ‘ingen byer’ (Robert McNamara) (s.69)

Find præsidenten: Gengældelsesangreb på få minutter (s.69)

Falske alarmer i både Sovjetunionen og USA (s.69)

Krigens natur (eftertanker hos Robert McNamara)(s.69)

Tænketanken JASON i USA (1959) (s.70)

Israels atomvåben (s.70)

A-våben brugt som magtdemonstration (Egypten 1973) (s.72)

Fejl i efterretningsverdenen; cirkulære efterretninger (s.73)

Falklandskrigen (1982) (s.73)

Brasilien og Argentina: De tidlige planer om atomvåben (s.73)

Irak og Saddam Hussein; krige; atomvåben-projekter (s.74)

Iran-Contra-affæren (Irangate) i Nicaragua (s.75)

Sydafrika og kernevåben-projekt med hjælp fra Israel (s.76)

Japans tanker om at få atomvåben efter Kinas kernevåben (s.76)

Spørgsmålet om atomvåben i Japan og Sydkorea (s.77)

Kina blev atommagt (16. okt. 1964) (s.77, se også s. 76)

Kina’s kunstige øer med militærbaser (s.77)

Indien blev atommagt (18. maj 1974) (s.77)

Pakistan blev atommagt (1964; officielt fra 1974) (s.78)

Atoms for Peace (8. december 1953) (s.79)

Pakistans udnyttelse af Atoms for Peace (s.79)

Atomvåbenspredning - mange lande hjalp Pakistan (s.84)

Hvem var A. Q. Khan ? Atomspion for Pakistan (s.84)

Sikkerhedsrisiko ved Pakistans kernevåben (s.89)

Indiske og pakistanske atomprøvesprængninger (1998) (s.90)

Indisk-pakistansk uforsonlighed i Kashmir-området (s.90)

Sikkerhedskulturer (s.90)

Nordkoreas atomvåben (s.91)

Burma/Myanmar og kernevåben (s.91)

Irak og kernevåben - samt kemiske og biologiske våben (s.91)

Andre landes ambitioner på atombombe-området (s.93)

Eftervirkninger efter atombomber; RAND-tænketank (s.93)

Nukemap - atombombe-simulator (s.93)

Præsident Jimmy Carter (20. jan. 1977) (s.93)

Sovjetisk indflydelse - forskellige steder i verden (s.94)

Modstand mod præsident Jimmy Carter i USA (s.94)

SIOP og the football (kufferten med atomkoderne) (s.94)

Helsinki-aftalen om Europas sikkerhed (1975) (s.95)

Tankerne om NATO’s dobbeltbeslutning (1977) (s.95)

Etablering af NATO’s dobbeltbeslutning (12. dec. 1979) (s.96)

Sovjetunionens krig i Afghanistan (24. dec.1979 - 1989) (s.97)

USA’s engagement i Sovjetunionens krig i Afghanistan (s.98)

Solidaritet-bevægelsen i Polen (sep. 1980) (s.98)

Undtagelsestilstand i Polen (12. december 1981) (s.98)

Ronald Reagan præsident i USA (20. januar 1981) (s.98)

Neutronbomben (august 1981) (s.99)

Reagan og atomtruslen - og filmen The Day After (s.100)

Atom-hovedafhugning (Nuclear decapitation) (s.100)

Jurij Andropov leder af Sovjetunionen (12. nov. 1982) (s.100)

Nedskydning af Korean Air Lines KAL007 (1. sep.1983) (s.101)

Nedskydning af fly i 1978: Korean Air Flight 902 (s.102)

Invasionen i Grenada gør Reagan populær (okt. 1983) (s.102)

World Wide Military Command and Control System (s.102)

NATO-øvelsen Able Archer 83 (2.-11. nov. 1983) (s.103)

Sovjet i højt alarmberedskab (23. november 1983) (s.103)

Pershing-II missil/NATO-dobbeltbeslutning (nov.1983) (s.104)

Mikhail Gorbatjov leder af Sovjetunionen (marts 1985) (s.105)

Gorbatjov / Reagan topmøde i 1985 (s.105)

Terrorbalance i Europa; mellemdistancemissil-forbud (s.106)

Kupforsøg i Sovjetunionen (19. august 1991) (s.106)

Sovjetunionens kollaps (26. december 1991) (s.106)

Oprydning af Semipalatinsk-teststed i Kasakhstan (s.107)

Minimal afskrækkelse - hvor få A-våben behøves? (s.107)

Risikoen ved launch-on-warning (LOW) (s.107)

Afskaffelsen af launch-on-warning politikken (1997) (s.109)

Ubåde med atomvåben - i forskellige lande(s.109)

George Lee Butler leder af USA’s SAC (25. januar 1991) (s.109)

USA’s krigsplan SIOP (juli 1961) (s.110)

USA’s afløsende krigsplan OPLAN (feb. 2003) (s.110)

Strategic Air Command ophørte i USA (juni 1992) (s.110)

USA nuværende krigsplan OPLAN-8010 (s.111)

Den Internationale Dag mod kernevåbenafprøvninger (s.111)  

TREDJE DEL (BioNyt Videnskabens Verden nr. 167 (Udkommer foråret 2017). Bl.a. om atomprøvesprængninger og deres miljø- og sundhedsmæssige virkninger samt uheld og nærved-uheld med atombomber. 

BioNyt Videnskabens Verden (bionyt.dk) - det ældste populærvidenskabelige tidsskrift i Danmark om almen naturvidenskab. Falkonergårdsvej 4. 1959 Frederiksberg C. Abonnement 385 - 585 kr pr. år. tlf. (45) 21729908. bionyt@gmail.com