Folkebevægelsen mod EU

Bankunion kræver folkeafstemning

Pressemeddelelse   •   Jul 10, 2013 14:27 CEST

EU’s markedskommissær Michel Barniér har i dag fremlagt Kommissionens konkrete forslag til en såkaldt "afviklingsmekanisme” med en enhed under EU-Kommssionen med vidtgående magt til at lukke banker uden national vetoret, som Danmark ellers fik stillet i udsigt i forbindelse med vedtagelsen af det første skridt i bankunionen, det såkaldte banktilsyn.
”Bankerne er i stadig mindre grad nationale og har en række grænseoverskridende aktiviteter, mens bankmyndighederne og opløsningsmyndighederne stadig er nationale. Det er uholdbart, og vi er nødt til at forandre det”, sagde Barniér på pressemødet i Bruxelles i dag ifølge Business.dk

  • Det er en klokkeklar afgivelse af suverænitet, som kræver folkeafstemning. Dansk tilknytning til euro-landenes bankunion vil ikke bare koste økonomisk selvbestemmelse, men kan i sidste ende også komme til at koste de danske skatteydere milliarder af kroner, udtaler Rina Ronja Kari, som er talsperson for Folkebevægelsen mod EU.
En lang række jurister - herunder Peter L. Vesterdorf, som bl.a. har været ansat ved EF-domstolen og rådgiver for Udenrigsministeriet om EU-retlige spørgsmål -.har for længst vurderet, at sagen kræver behandling efter grundlovens paragraf 20, hvis danske banker skal kunne lukkes af et EU-organ.

Og da Enhedslisten, Liberal Alliance of DF alle siger nej til bankunionen, kan regeringen ikke få 5/6 flertal for en dansk tilslutning i Folketinget, som paragraf 20 kræver, hvis Barniér og Kommissionen får sin vilje. Og så skal der en folkeafstemning til.


Folkebevægelsen mod EU blev stiftet som Folkebevægelsen mod EF i Odense den 21.-22. april 1972. Den organiserede tværpolitiske EU-modstands historie rækker således 40 år tilbage.