Halfdan Timm ApS

Bedre service på vej til TV-seere

Pressemeddelelse   •   Sep 14, 2014 18:14 CEST

For nyligt kom nyheden om at TDC ville outsource 800 jobs ud – og lige umiddelbart efter fortalte Stofa hvordan de agtede at ansætte mellem 70 og 100 nye teknikere, der skal give Stofas nye kunder en bedre oplevelse.

Søren Skriver er indehaver af Billig Bredbånd Guide, hvor brugerne bliver hjulpet videre til det billigste bredbånd og kan læse guides om, hvor meget hastighed, de har brug for.

”Jeg synes det er meget interessant hvordan krigen udspiller sig mellem to virksomheder, der går en meget forskellig vej” fortæller Søren og fortsætter:

”Hvem der vinder tør jeg ikke spå om, men bedre service er et parameter de danske forbrugere vil tage godt imod”.

Stofa ramte det helt rigtige tidspunkt

At Stofa meldte ud, de ønskede at ansætte mellem 70 og 100 nye teknikere skete umiddelbart efter TDCs nedskæringer.

Stofa selv melder på Politiken.dk ud, at formålet er at skabe bedre TV og bedre service til deres kunder. Fra Stofas side er der tale om en investering, der ikke vil gå ind og hæve prisen for de eksisterende kunder.

”Jeg synes det er et genitræk at yde mere, især taget omstændighederne i betragtning, uden at der følger en prisændring med” fortæller Søren Skriver.

Outsourcing af 800 stillinger

TDC er i gang med en spareplan, der skal skære omkring 800 stillinger væk. Der bliver ikke tale om fyringer, men i stedet naturlig afgang og tidsbegrænsede ansættelser, der ikke bliver fortsat.

De 800 kundesportstillinger bliver outsourcet til den amerikanske virksomhed Sitel.