Ben & Jerry's Denmark

Ben & Jerry’s går all in på Fairtrade

Pressemeddelelse  •  2010-02-25 19:07 CET

Fra American Dream til Cookie Dough: Alle 58 smagsvarianter i alle versioner i hvert af de 26 lande, hvor Ben & Jerry’s kan nydes, vil være omdannet til Fairtrade ved udgangen af 2013. Og i Europa går det stærkt – allerede ved udgangen af marts i år vil 60 procent af alle varianter i Europa være Fairtrade.

Ben & Jerry’s altomfattende forpligtelse til Fairtrade betyder, at hver ingrediens skal være Fairtrade certificeret – herunder ingredienser som sukker, kakao, banan, kaffe, vanilje, mandler, valnødder, ananas, mango, passionsfrugt, macadamia nødder og pebermynte. Det sker i samarbejde med i alt fem forskellige Fairtrade kooperativer med et samlet medlemskab på 24.000 landmænd.

- Fairtrade handler om at sikre, at mennesker får en retfærdig del af kagen. Hele Fairtrade konceptet rammer plet i hjertet af vores værdier og vores fornemmelse for, hvad der er rigtigt og forkert. Hvem gider producere eller købe noget, der er blevet skabt ved at udnytte andre, siger Jerry Greenfield, som sammen med barndomsvennen Ben Cohen startede Ben & Jerry’s i 1978 på en nedlagt benzinstation i Vermont, USA. 

Fra den danske afdeling af Fairtrade-mærket er der anerkendelse til den amerikanske is-producent:

- Ben & Jerry’s har udvist ægte lederskab ved at lancere denne langsigtede ambition om at engagere sig i Fairtrade. Alt sammen til stor gavn for mange sukker-, nødde-, vanilje- og kakaodyrkere i nogle af verdens fattigste lande, siger generalsekretær Judith Kyst fra Fairtrade Mærket Danmark 

Ben & Jerry’s var i øvrigt den første is-producent i verden til at bruge Fairtrade certificerede ingredienser.

Nyeste is opfundet af fan 
Siden 2005 har Ben & Jerry’s tilføjet en ny Fairtrade variant hvert år. I år er ingen undtagelse – til marts er endnu en variant i handlen. Denne gang er det en fans smagsdrøm, som er omdannet til sød realitet. ’Fairly Nuts’ hedder den nye is, som trods den fortsatte vinterkulde naturligvis også kommer på det danske is-marked. Den nye Fairtrade is er opfundet af Toni Gunnison’s fra Wisconsin, USA, som blev den suveræne vinder af is-producentens ”Do the world a flavour” konkurrence. ’Fairly Nuts’ slog 100.000 andre håbefulde deltagere ved at kombinere Fairtrade sukker, vanilje og mandler med bæredygtigt producerede mejeriprodukter.

’Fairly Nuts’ bliver den nye tilføjelse til Ben & Jerry’s i forvejen fem eksisterende Fairtrade varianter og vil dermed være en del af is-producentens forpligtelse til at blive Fairtrade i Europa fra udgangen af 2011 og i hele det globale sortiment ved udgangen af 2013.

--- 
Om Ben & Jerry’s
Ben & Jerry’s Homemade Inc. blev grundlagt i 1978 i en renoveret tankstation i Burlington, Vermont, USA af barndomsvennerne og de dedikerede aktivister Ben Cohen og Jerry Greenfield. De to venner startede deres is karriere med et $5 brevkursus i isproduktion fra Penn State University og en $12.000 investering (hvoraf $4.000 var lånte penge). De blev hurtigt populære i deres lokalsamfund for deres innovative smagsvarianter lavet på frisk Vermont mælk og fløde og store portioner af forskellige ingredienser, som de mente smagte godt den pågældende dag! Selvom de sommetider var uenige om smagskombinationerne, var Ben og Jerry altid enige om, at de var i denne branche for at gøre godt i verden og more sig imens de tjente til føden. Som Jerry sagde ”Hvis det ikke er sjovt, hvorfor så gøre det?” 

Ben & Jerry’s blev lanceret i Danmark i 2005. Første Ben & Jerrys isbar åbnede i Frederiksberg Centret i 2006. 

Et bedre klima står også højt på agendaen hos Ben & Jerry’s. Blandt andet har Ben & Jerry’s reduceret deres CO2-udslip ved at omlægge deres transportruter og ved at have udviklet en let nedbrydelig emballage. Deres bondegårde bruger i stigende grad vind- og solenergi, og selv køerne, der leverer mælken til Ben & Jerry’s flødeis, er på vej til at blive gjort miljøvenlige gennem forskning i deres foder. 

I alt har Ben & Jerry’s afsat 2,4 millioner euro over en femårig periode til kampen mod klimaforandringer.

Historien om Ben & Jerry’s is starter i en amerikansk delstat højt mod nord: Vermont. Her huserede to hippier og barndomsvenner, Ben Cohen og Jerry Greenfield. Efter at have gennemført et 5 dollars brevkursus i isfremstilling, besluttede de sig for at åbne deres egen isbar på en nedlagt benzintank i byen Burlington.

De brugte udelukkende frisk mælk og fløde fra køerne på egnen. De lavede også kun varianter med ingredienser, de selv kunne lide. De eksperimenterede vildt og voldsomt, og kastede kager, karameller og kæmpe nødder ned i deres is. Det tog ikke lang tid før deres flippede is opnåede kultstatus. Ben og Jerry skændtes tit om hvilke smagskombinationer, der ville være de bedste. Men én ting var de rørende enige om: De drev forretning lige så meget for at have det sjovt som for at tjene penge. Som Jerry sagde; ”If it’s not fun, why do it?”

You haven't completed the steps for your Hosted Newsroom

You haven't entered a correct link to your helper.html file for your Hosted Newsroom. Go to Publish and complete the steps.