Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Bertel Haarder i USA

Pressemeddelelse   •   Jun 20, 2011 07:27 CEST

Efter at have skudt folkemødet i gang på Bornholm er indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder taget til USA bl.a. for at forberede det danske formandskab i EU og for at holde tale for rektorer fra hele verden ved IAUP-konferencen.

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder er i USA – blandt andet for forberede det danske formandskab i EU om et halvt år.

Fredag aften mødes han med USA’s sundhedsminister Kathleen Sebelius.

"Jeg besøger Washington som en del af forberedelserne til det danske formandsskab. Jeg skal blandt andet drøfte indsatsen mod restistente baktier og mod kroniske sygdomme," siger Bertel Haarder.

Onsdag åbnede han Folkemødet på Bornholm. 

Torsdag tog han til Washington til et tæt-pakket program, der bl.a. indeholdt et besøg på National Naval Medical Center, den nationale koordinator for sundheds-it, Dr. Farzad Mostashari og den amerikanske sundhedsminister.

Senere fredag tager Bertel Haarder så toget nordpå til New York.

I New York skal han tale ved IAUP-konferencen for førende universitetsfolk, først og fremmest rektorer, om offentlig-privat samarbejde i sundhedsvæsenet. I talen vil der blive lagt vægt på de danske styrkepositioner inden for sundhedsforskning og regeringens fokus på Sund Vækst og offentligt-privat samarbejde.

Søndag skal han blandt andet overvære Den Kongelige Ballet, som er på en større USA-turne.

Mandag er der planlagt møde med repræsentanter for NYBA (New York Biotechnology Association), og før han sætter sig i flyet hjem mandag eftermiddag, bliver der også tid til et møde med medicinal-giganten Pfizer.