Pinotex

Beskyt dit træværk én gang for alle

Pressemeddelelse   •   Mar 01, 2011 14:30 CET

Kender du fornemmelsen af at bruge dagevis hvert eneste forår på at male dit udendørs træværk? Så vil du nok blive glad for at høre, at der er kommet en ny, heldækkende Pinotex, der beskytter træet effektivt i helt op til 16 år! Det giver dig mulighed for fremover at bruge tiden på terrassen i stedet for på en stige med en malerbøtte...

Foråret nærmer sig. Det bliver varmere, solen skinner og haven gror. Med andre ord er det tid til at komme udendørs og nyde livet. Men er du hus- eller sommerhusejer, kender du sikkert til de pligter, der også følger med foråret. Fx maling af det udvendige træværk.

Kunne det ikke være skønt, hvis du kunne male træværket én gang for alle? Og dermed slippe for bekymringer og dårlig samvittighed, hver gang du sidder på terrassen og kigger på træfacaden.

Pinotex Ultradec holder i op til 16 år

Der er heldigvis hjælp at hente hos Pinotex, der netop har sendt en helt ny heldækkende træbeskyttelse på gaden – Ultradec. Den er udviklet til alle typer udendørs træværk, og som navnet antyder holder den længe – rigtig længe. Faktisk helt op til 16 år. Det er den længste holdbarhed på markedet og kan på sigt spare dig for meget arbejde.

Der er selvfølgelig forskel på, hvor længe man bor i sit hus, men bruger du Pinotex Ultradec, kommer du sandsynligvis kun til at male dit træværk få gange – måske blot én eneste gang.

Perfekt til det danske vejr

Det omskiftelige danske vejr har det med at nedbryde træfacader hurtigt, og har du ikke beskyttet dit træ ordentligt, koster det i længden, når træet skal udskiftes helt. Pinotex Ultradec giver optimal beskyttelse mod både sol, vind, fugt, råd- og svampeangreb og er fremstillet med særligt henblik på det danske vejr. Den exceptionelt lange holdbarhed er testet i både brændende sol i Sydeuropa, i silende regn i Bergen og i snestorme i Alperne. Så selvom et typisk dansk kalenderår byder på vejr i alle tre kategorier, kan du være sikker på, at Pinotex Ultradec er godt rustet til at stå imod det.

Godkendt af Svanemærket

Pinotex Ultradec er for nyligt blevet godkendt til at bære det nordiske miljømærke, Svanen. Så ud over at være et af de mest effektive produkter på markedet, er Pinotex Ultradec også blandt de mindst miljøbelastende træbeskyttelsesprodukter på markedet.

Læs mere på www.pinotex.dk.

 

FAKTA: Pinotex del af Akzo Nobel

Pinotex hører under Akzo Nobel, der er verdens største producent af maling og træbeskyttelse. Den hollandsk-baserede virksomhed er langt fremme med hensyn til teknologiske og miljømæssige fremskridt, når det gælder maling og træbeskyttelse.