Skyscanner

Besøg de truede turistattraktioner inden det er for sent

Pressemeddelelse   •   Nov 23, 2010 09:02 CET

DANMARK, København - Den gule New Yorker taxi kendes verden over som et symbol på The Big Apple, men Ford har for nylig meddelt, at produktionen af de berømte biler stoppes fra næste år. Der er allerede planer for afløseren. Med dette in mente skal de rejsende der har lyst til at se nogle af verdens’ mest berømte og ikoniske turist attraktioner nok snart reagere, da mange af de elskede rejsemål og seværdigheder ikke vil være tilstede for altid. Skyscanner.dk udpeger her en række truede turistattraktioner verden over.

Yellow Taxi, New York City
Den gule taxi – eller Crown Vic som den kaldes af de lokale – har været et markant symbol på byen i umindelige tider, og har inspireret til film som f.eks. Robert de Niro’s Taxi Driver. Den nuværende Ford taxi, siges at blive afløst af en helt ny model med glastag, der er ideel for rejsende med fly til New York, så de virkelig kan nyde hele New Yorks berømte skyline.

Tyrefægtning i Spanien
Der er næppe noget som tyrefægtning, der kan beskrive den fyrige spanske kultur, når den er mest traditionel. Masser af tyrefægtninger finder sted hvert eneste år over hele Spanien. Imidlertid er tyrefægtning nu blevet forbudt i Catalonien på grund af stigende pression fra dyrerettighedsaktivitster. Meget tyder på, at resten af Spanien vil følge efter, så hvis man hører til den gruppe rejsende, der er fascineret af at overvære den spanske tyrefægtning, skal man nok snart skynde sig en sidste gang.

Cafekulturen i Amsterdam
Amsterdams hash cafeer tiltrækker hvert år millioner af gæster til den hollandske hovedstad, men de, der frit ønsker at kunne nyde en pibe hash, har måske snart ikke længere den mulighed. For nylig afslørede den hollandske justitsminister planer om at forbyde turister at komme på de berømte kaffeshops for i stedet for at promovere andre dele af byen og fjerne byens hash image.

De Tolv Apostle i Australien
Ud for delstaten Victorias kyst knejser en stribe limstensfigurer sig. Egentlig var der kun ni fra starten, men af turistmæssige årsager blev de døbt ”De Tolv Apostle”. Erosionen har foreløbig kostet en apostel livet og de resterende forventes at gå samme skæbne i møde. Så hvis man kommer med fly til Australien og vil opleve disse fantastiske klippeformationer, er det med at tage direkte fra lufthavnen og ned til Great Ocean Road.

Cuba
Landet har været stort set urørt i et halvt århundrede, men allerede nu spekuleres der i, at Cuba vil opleve en voldsom omvæltning, når den gamle leder Fidel Castro dør. Den amerikanske kongres har fremlagt et lovforslag om at ændre på den hidtidige embargo på amerikanske besøgende og tillade amerikanske turister at besøge landet. Resultatet kan meget vel blive, at den helt særegne oplevelse af Cuba’s retro bilpark og arkitektur vil høre fortiden til.

Venedig
Man regner med at de berømte gader og stier i Venedig rundt om de mange kanaler er sunket 24 centimeter blot i løbet af det seneste århundrede til trods for at den italienske regering har udarbejdet planer for at forhindre oversvømmelser. Denne enestående by tiltrækker hvert år millioner af gæster, der vil opleve byen, før truslen om at byen synker bliver en realitet.

Om Skyscanner.dk:

Skyscanner er en søgeside, som sammenligner flyrejser. Det betyder simpelthen, at vi søger hos hundredevis af flyselskaber og rejsebureauer for at finde de bedste priser til dig – over hele verden. Brug vores søgeredskaber til at finde de billigste dage at flyve på og de billigste destinationer at flyve til.

PR-kontakt:

Kristin Andersson
Scandinavian Country Manager

+46 (0) 31 361 35 86
Kristin@skyscanner.se

www.skyscanner.dk