Semler Holding

Bigger, better, faster

Pressemeddelelse   •   Feb 16, 2011 11:02 CET

Volkswagen sender nu en ny generation Jetta på dansk asfalt. Priserne starter ved 258.990 kr.

Volkswagens Jetta kommer nu i sjette generation, men til forskel fra forgængerne træder den nye Jetta ud af skyggen fra Golf og ind i rollen som selvstændig sedan med smuk linieføring og selvtillid.

Større: Selvstændighed og 7 cm ekstra

Det er i særdeleshed på designet, at man ved første øjekast bemærker, at den nye Jetta er helt anderledes end forgængerne. Med stilsikker hånd, er det lykkedes Volkswagens designteam, at gøre den nye Jetta både elegant og dynamisk i sit udtryk. Den helt nye karosse har en elegant linieføring langs siderne, hvor særligt den markante skulderlinie signalerer dynamik mens frontens fremskudte underkæbe, giver bilen et maskulint look.

Jetta er blevet markant større: Med en forøgelse af akselafstanden har bagsædepassagererne fået gavmilde 97 cm benplads, det er 7 mere end forgængeren. Og det er ikke kun i kabinen, at Volkswagens nye sedan rutter med pladsen. Bagagerummet er på 510 l, hvilket burde opfylde de flestes pladsbehov. Flere medier har da også allerede kaldt den nye Jetta for Mini-Passat, netop med henvisning til pladsforholdene.

Bedre: Priser og sikkerhed

Volkswagen har valgt at tilbyde den nye Jetta til meget favorable priser, der starter allerede ved 258.990 kr. Af særligt standardudstyr til Jetta Trendline kan nævnes fartpilot, aircondition, radio/cd RCD310, kørecomputer og igangsætningsassistent. En komplet standardudstyrsliste er naturligvis offentliggjort på volkswagen.dk

Volkswagen har i særdeleshed arbejdet med at optimere sikkerheden i den nye Jetta, så den lever op til brugernes høje forventninger til en Volkswagen. Derfor er Jetta som standard udstyret med et hovedairbag-system til både for- og bagsædepassagerer inkl. sideairbags og elektronisk stabilitetsprogram (ESP) inkl. antiblokeringssystem med hjulspinsregulering , elektronisk differentialespærring, regulering af motorbremsemomentet og vogntogsstabilisering. Desuden er Jetta udstyret med et intelligent sikkerhedssystem, der ved nødopbremsning automatisk aktiverer havariblinket, låser alle døre op, slukker motoren og stopper tilførslen af brændstof. Selve karossen er optimeret med stabil sikkerhedskabine og profiler i døre og sider, der forbedrer sikkerheden ved sidekollision.

Hurtigere: Nyt motorprogram og DSG

Den nye Jetta har fået et helt nyt motorprogram, der starter med den nyudviklede 1,2 l turbo-benziner med 105 hk, der trods sin beskedne størrelse yder imponerened 175 Nm ved 1500-4000 omdrejninger. Fra start tilbydes Jetta med denne samt to turbodieselmotorer på hhv. 1,6 l/ 105 hk og 2,0 l/140 hk.

Allerede fra maj støder to 1,4 l turbobenzinere til motorprogrammet med hhv. 122 og 160 hk og til efteråret forventer Volkswagen at introducere en sportslig version med 2,0 l/200 hk TSI-motor. Udover 1,2 TSI-motoren kan samtlige Jetta-versioner bestilles med DSG-gearet.

Motorer og gear

Forbrug km/l

CO2 g/km

Trendline

Comfortline

Highline

1,2 TSI BMT 105hk

6 man.

18,9

123

258.990,-

268.990,-

 

1,4 TSI 122hk

6 man.

-

-

 

Intro Maj

Intro Maj

1,4 TSI 122hk

DSG7

-

-

 

Intro Maj

Intro Maj

1,4 TSI 160hk

6 man.

-

-

 

 

Intro Maj

1,4 TSI 160hk

DSG7

-

-

 

 

Intro Maj

1,6 TDI BMT 105hk

5 man.

23,8

109

298.990,-

308.990,-

323.990,-

1,6 TDI BMT 105hk

DSG7

23,3

111

328.990,-

338.990,-

353.990,-

2,0 TDI 140hk

6 man.

20,8

126

 

 

339.990,-

2,0 TDI 140hk

DSG6

18,9

138

 

 

369.990,-

Følg med på www.volkswagen.dk/jetta