Biltorvet

Biltorvet A/S indgår nye aftaler

Pressemeddelelse   •   Aug 25, 2015 15:38 CEST

I løbet af efteråret 2015 vil de mange bilforhandlere, der anvender AutoDesktop som salgsstyringssystem, få en række nye muligheder. Det skyldes, at Biltorvet, som udvikler og sælger AutoDesktop, har indgået nye aftaler med tre leasingselskaber og et forsikringsselskab. Aftaler som i løbet af efteråret løbende implementeres i AutoDesktop til glæde for både de nye samarbejdspartnere, Biltorvet A/S og ikke mindst brugerne af AutoDesktop, som tæller en stor del af de danske bilforhandlere.

"Vi er rigtig glade for de nye aftaler, som nu udvider mulighederne for at oprette og afslutte leasingsager i AutoDesktop, ligesom vores nye aftale med Techno Forsikring tilføjer endnu et forsikringsselskab til listen af forsikringsselskaber, man nemt og enkelt kan hente tilbud fra via AutoDesktop, siger Erik Stevns, der er Key Account Manager hos Biltorvet, og som har stået for at forhandle de nye kontrakter på plads.

Nye muligheder

De tre leasingselskaber, Nykredit Leasing, Fleggaard Leasing og Autolease, er af forskellig størrelse og har forskellig indgang til markedet og bilforhandlerne generelt. Der er derfor tale om tre forskellige løsninger tilpasset individuelt. Aftalerne med selskaberne betyder, at når løsningerne er implementeret i AutoDesktop, så kan bilsælgeren oprette og lave leasingkontrakter med disse selskaber direkte i AutoDesktop.

"Vi arbejder hele tiden løbende på at lave aftaler med både små og store leasing-, finansierings- og forsikringsselskaber. For jo flere selskaber der kan laves aftaler med og integreres i AutoDesktop, jo bedre er det for forhandlerne, og vi er dybt taknemmelige for den opbakning, vi møder i branchen. Med de nye selskaber vil der foreløbig være 16 finansierings- og leasingselskaber, samt syv forsikringsselskaber i AutoDesktop, og der er flere på vej. Vi er selvfølgelig glade for de selskaber, der nu kan tilføjes i den kommende tid, og det håber vi også, at brugerne af AutoDesktop er, siger Erik Stevns.

På Biltorvet.dk er vi bidt af biler. I alt hvad vi gør, er formålet helt rendyrket at give brugeren den mest effektive adgang til det samlede bilmarked i Danmark. Vi pakker ikke tingene ind i unødvendige reklamer, og vi spilder ikke din tid med unødvendigt mange klik for at komme frem til sagens kerne. Vi er nemlig 100% ejet af den professionelle bilbranche i Danmark, og det adskiller os markant fra de andre bilportaler.

Læs mere om Biltorvets opbygning og ejerkreds på Biltorvet.as