Taastrup Teater

Bingo/Improteater på Taastrup Teater

Pressemeddelelse   •   Dec 01, 2016 15:06 CET

Bimpro

- Bingo/Improteater


I anledning af julen er Taastrup Teater igen klar med endnu en omgang Bimpro, men denne gang som en julespecial. Der vil være julehjerter, kravlenisser og en masse gaver. Du kan blandt andet vinde en popcornmaskine, masser af godter og andre lækkerier. Impro-skuespillerne glæder sig til at byde jer alle velkommen til en hæsblæsende aften med et ekstra twist af jul.

Bimpro, som kører på 3. sæson, er en kombination af klassisk bingo kombineret med improteater. Det er et koncept, som Taastrup Teater har udviklet og lanceret i samarbejde med teatergruppen LAMA, der stiller med bingovært og impro-skuespillere. I stedet for almindelige spilleplader med tal får publikum spilleplader med ord, eksempelvis: figurer - dyr - malerier - kendte udtryk osv. Skuespillerne ved ikke, hvad der er på pladern. De trækker et emne fra en hat - Et eksempel kunne være felt med æble, som der så bliver fortalt en kort historie om. Publikum skal så krydse felt med æble af på spillepladen, og der er selvfølgelig skønne gevinster til dem, der først får en række og fuld plade.

Så kom ned og spil julen ind og vind masse fede præmier.

Der bliver udleveret en spilleplade pr. billet.

Anbefalet alder: Fra 10 år og opefter

Arrangør: Taastrup Teater

Show d. 8.12.2016 kl. 19.00
Unummererede siddepladser
Varighed: ca. 2 timer med pause

Taastrup Teater er Høje-Taastrups professionelle venue, hvor man kan opleve scenekunst, koncerter, comedy, talkshow og bimpro.

Taastrup Teater har særlig fokus på det de, som arbejdstitel, kalder for et “samarbejds-teater”. Det fungerer således at Taastrup Teater samarbejder med eksterne aktører om en konkret produktion. Ideen til produktionen kan enten have udspring fra Taastrup Teater eller efter henvendelse fra eksterne aktører.

Et “samarbejds-teater” giver mulighed for realisering af alternative og nyskabende produktioner, dyrkelse af nye fællesskaber og netværk på tværs af kreative faggrænser – i samarbejde med både up-comming og etablerede kunstnere, selvorganiserede grupper, ildsjæle, erhvervsliv, institutioner, organisationer og foreninger.

Samarbejdsproduktionerne kan enten være enkeltstående events eller tilbagevendende traditioner.

Udover samarbejdsproduktioner byder Taastrup Teater selvfølgelig også på både nyskabende og velkendte turneforestillinger/koncerter/shows og gæstespil.