Eurosport Danmark

Bjergrig Giro d'Italia weekend

Pressemeddelelse   •   Maj 16, 2014 18:49 CEST

I weekenden stiger spændingen, når dette års Giro felt slutter på toppen af en stigning både lørdag og søndag.

Efter en fremragende start på løbet i Irland, er Giro d’Italia kommet hjem. Efter en særpræget 4. etape og en sikker sejr på 5. etape til hjemmebanefavoritten Diego Ulissi, samt en række afgørende styrt kan rytterne nu se frem mod weekendens strabadser.

På lørdag afsluttes etapen på toppen af en kategori 1 stigning. Inden afslutningen skal feltet passere en kategori 1 stigning og en 2 kategori stigning. Om søndagen er der ikke de store udfordringer inden det afsluttende bjerg, der er en 16 kilometer lang kategori 2 stigning. Faremomentet på denne etape kan blive, hvor medtaget rytterne er efter lørdagens hårde afslutning.

Vi har snakket med cykelkommentator og tidligere cykelrytter, Leif Mortensen, der kommenterer Giro d’ Italia på Eurosport. Han glæder sig til weekendens prøvelser, der kan definere løbet for mange af årets favoritter og outsidere:

Nogle ryttere vil opleve problemer i weekenden. Men for hovedparten kan det selvfølgelig indhentes, da Giroen først afgøres i Dolomitterne”.

Adspurgt til en eller flere toneangivende ryttere i weekendens bjerge, er Leif Mortensen klar i mælet:

Nairo Quintana er min absolutte favorit til weekendens etaper. Han ser stærk ud. Derudover er jeg spændt på Cadel Evans, der har kørt flot indtil videre. Spøgsmålet er, hvordan han præsterer i de høje bjerge, som han tidligere har haft problemer med”.

Danskerne
De danske ryttere har ikke markeret sig synderligt meget indtil nu. Det kan måske ændre sig i den kommende weekend ifølge Leif Mortensen:

Alle tre danskere kommer nok til at agere hjælperyttere i weekenden. Måske kan Chris Anker Sørensen blive sendt ud som en forpost på en af etaperne, men jeg tror, vi skal længere hen i løbet, før de får deres chancer”.

Se Giro d’Italia på Eurosport Player
Hvis du ikke kan se Giro d’Italia, når vi sender det live på Eurosport, er der stadig håb. Du kan således følge Giroen, hvor du vil, og når du vil, hvis du købet et Eurosport Player abonnement.

I 2014 fejrer Eurosport sine 25 år som førende inden for direkte sportsudsendelser og digital innovation.

Eurosportgruppen er en førende aktør inden for sportsunderholdning i Europa. Eurosport er den største europæiske tv-kanal, som sender udsendelser på 20 forskellige sprog til 133 millioner husholdninger i 54 lande. Eurosports søsterkanal Eurosport 2 sendes til 69 millioner husstande på 18 sprog i 51 forskellige lande. Eurosport 2 HD blev lanceret i august 2009. Eurosport Asia-Pacific når ud til 16 lande og lancerede en HD kanal i september 2011. Eurosport.com er Europas førende sportshjemmeside og har op til 23 millioner unikke besøgende hver måned på tværs af et internationalt netværk af sportshjemmesider på 11 forskellige sprog inklusiv Yahoo! Eurosports gratis mobile app er desuden tilgængelig på 10 sprog. Eurosport Player, der er Eurosports online TV-service, sender også sport live og "on-demand" i 53 lande. Player-appen er tilgængelig på mobiltelefoner, iPads og andre teknologiske platforme, ligesom Playeren er tilgængelig, hvis den tilsluttes et TV.