SWEDOOR JW

Boligtrend: Danskerne vil have hele dørløsninger

Pressemeddelelse   •   Jan 28, 2016 08:50 CET

Danske boligejere er blevet mere bevidste om, at hele dørløsninger, hvor der både er tænkt æstetik og funktionalitet ind, har indflydelse på hele kvalitetsoplevelsen i hjemmet. Døren er blevet en samlet løsning, lyder det fra SWEDOOR.

Engang adskilte dørene blot to rum. Men i dag har flere danskere fundet ud af, at døren, karmen og alle tilhørende dørfunktioner påvirker den daglige gang i hjemmet. Derfor vælger flere og flere boligejere at opgradere hjemmet med komplette dørløsninger, hvor der er samspil mellem dør, karm, gerigter, hængsler, dørhåndtag og ikke mindst æstetik. Sådan lyder det fra dørproducenten JELD-WEN, der markedsføres som SWEDOOR i Danmark.

- Ud over at døren kan sætte et æstetisk præg på boligen, kommer den også med adskillige praktiske funktioner. Dem ser man måske ikke lige med det blotte øje, men de bidrager positivt til hjemmets miljø, fx i form af støjreduktion. Flere og flere boligejeren er begyndt at tænke både æstetik og funktionalitet i forhold til deres dørbehov, og det er her, at komplette dørløsninger kommer ind i billedet, siger Peter Sejling, salgsdirektør for Nordeuropa i SWEDOOR.


Mindre larm, mere kvalitet
Støj er en af de hyppigste årsager til, at boligejere vælger at forny hjemmet med hele dørløsninger. Her er det vigtigt, at karmen, som en del af den samlede løsning, er designet til at understøtte dørens støjreducerende egenskab. Støj rejser gennem de mindste sprækker, og derfor skal dør og karm slutte tæt, så larmen holdes ude. Det er primært massive døre, som bedst dæmper larm og derfor er meget eftertragtede blandt boligejere. Massive døre har er desuden tungere døre, der kan holde til mere, give en god stabilitet, og så er de lette at rengøre.

Et bevidst tilvalg
Det er SWEDOORs erfaring, at investeringen i komplette dørløsninger er blevet et bevidst tilvalg i mange, danske hjem. Boligejere tager ikke bare den første eller den billigste løsning men overvejer sammensætningen og stiller krav og spørgsmål til produktegenskaberne, inden de investerer.

- Forbrugerne er også opmærksomme på detaljer som skjulte hængsler, der både forskønner dørdesignet og giver en større komfort i hverdagen. Andre fortrækker fx synlige dekorhængsler for at understrege den minimalistiske eller klassiske stil. Forbrugeren håndplukker således fra vores dørtilbehør til sit moderne hjem, slutter Peter Sejling.

Om JELD-WEN*

JELD-WEN er en af de førende, globale producenter af vinduer, døre og behandlede kompositplader og -paneler. Virksomheden opererer i mere end 20 lande med 3,5 milliarder dollars i indtægter, hvoraf halvdelen kommer fra lande uden for USA. Med hovedsæde i Charlotte, North Carolina, leverer virksomheden produkter, som forbedrer æstetikken og funktionaliteten på boliger og kommercielle bygninger. JELD-WENs fulde spænd af produkter har opnået adskillige priser og påtegninger for pålidelighed, innovation og ekspertise. Derudover bidrager JELD-WEN med løsninger, som giver exceptionel værdi for bygherrer, arkitekter og husejere i hele verden. 


* I Skandinavien markedsføres JELD-WENs produkter under varemærket SWEDOOR. Læs mere om SWEDOOR JELD-WEN på www.swedoor.dk.