Region Midtjylland

Borgere og brugere ser ind i fremtiden

Pressemeddelelse   •   Sep 09, 2010 09:53 CEST

De kommende rådgivere, som skal tegne og bygge det nye supersygehus, DNV-Gødstrup, skal have en ordentlig indsprøjtning af inspiration fra patienter, pårørende og andre borgere.


Derfor afholder projektsekretariatet for DNVGødstrup nu det første borger- og brugertopmøde.

Fremtidens hospital skal bruge inspiration og input fra borgere og brugere for at kunne leve op til visionen om at være patientens hospital. I den anledning er en gruppe brugere blevet inviteret til at deltage i et borger- og brugertopmøde, som skal indlede det store arbejde med at få input fra patienter, pårørende og andre
borgergrupper i fremtiden.

Topmødet, hvor borgere og brugeres ideer, ønsker, krav og forventninger skal på bordet, bliver afholdt onsdag d. 8. september fra kl. 15-19 på Hotel Ny Skovlund, Nybo Bakke 8, Holstebro.
På dagen vil deltagerne indgå i en proces, der skal finde frem til de emner, som deltagerne finder vigtigst. Dernæst skal deltagerne arbejde i dybden med netop de emner.

Pressen er velkommen.

Flere oplysninger

  • Jeanette Henriksen, kvalitetskonsulent, Hospitalsenheden Vest, tlf. 9912 6972
  • Brian Borg Andersen, kommunikationsmedarbejder, Hospitalsenheden Vest, tlf. 9927 2747



opdateret: 08-09-2010

Billeder til download kan frit anvendes i forbindelse med redaktionel omtale af indholdet i denne pressemeddelelse, når Region Midtjylland anføres som kilde

Sidst redigeret 04-05-2010