DFDS Seaways

Brand på Lisco Gloria

Pressemeddelelse   •   Okt 13, 2010 08:00 CEST

Klokken 00.30 lørdag den 9. oktober modtog vi meddelelse om, at en brand var brudt ud på det kombinerede passager- og fragtskib, LISCO GLORIA, mens det var på vej fra Kiel til Klaipeda.

Passagererne blev evakueret og bragt til Kiel, hvor de tyske myndigheder ydede læge- og psykologhjælp. 
Efterfølgende tilbød DFDS indkvartering samt transport, hovedsagelig med færge eller fly, til Litauen for passagererne. 
Af de 236 passagerer, blev 23 behandlet for skader. Den ene er stadig på hospitalet, men ventes at kunne forlade hospitalet i løbet af få dage.

Den væsentligste del af passagererne var fra Litauen. Skibet er nu forankret 3 miles syd for Langeland, Danmark. 
Bjærgningsskibe samt fartøjer fra de danske søfartsmyndigheder er i nærheden af skibet, for at kunne reagere hurtigt på en eventuel forureningsrisiko, men situationen synes nu at have stabiliseret sig for skibet, der ikke længere brænder.

Det forventes, at bjærgnings-eksperter vil være i stand til at komme om bord mandag den 11. oktober for at foretage en inspektion af skibet. Skibet er indregistreret i Litauen og har litauisk mandskab. 
Det litauiske rederi DFDS Lisco er ejet af DFDS.

På ruten, vil antallet af afgange blive påvirket. Ruten, der normalt betjenes af to skibe, må aflyse afgange hver anden dag, dvs. søndag 10. oktober, tirsdag 12. oktober og torsdag 14. oktober.

Vi vil naturligvis give yderligere information om sejladsen, så snart vi har et erstatningsfartøj klar. 
Yderligere oplysninger: Vice President Gert Jakobsen, tlf. +45 24 40 00 43.


Yderligere information er også tilgængelig på det tyske politis hjemmeside:http://www.presseportal.de/polizeipresse/meldung/1696522