Erhvervs- og Vækstministeriet

Brian Mikkelsen: - Danmark står overfor alvorlige vækst-udfordringer

Pressemeddelelse   •   Sep 13, 2010 09:25 CEST

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen har i dag offentliggjort regeringens Konkurrenceevneredegørelse 2010: Danmark i den globale økonomi. Redegørelsen udgør en del af videngrundlaget for arbejdet i Vækstforum.

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen:

· Redegørelsen dokumenterer, at Danmark står over for en række alvorlige vækstudfordringer. I de seneste ti år er der kun ét land, der har haft svagere vækst i produktiviteten. Til gengæld har lønstigningerne været højere end i de lande, vi konkurrerer med. Der skabes få nye vækstvirksomheder, virksomhederne er ikke tilstrækkeligt innovative og konkurrencen er svag. Danmark er desuden ved at miste sit uddannelsesforspring, og det danske arbejdsudbud er kun middelmådigt sammenlignet med andre landes.

· Hvis vi ikke håndterer de udfordringer, vi står overfor, vil Danmark glide ned af listen over verdens rigeste lande. Fra de ti rigeste til de middelmådige. Det vil sætte meget snævre grænser for, hvordan vi kan udvikle vores velfærdssamfund.

· Det kræver et langt sejt træk at skabe fornyet vækst i Danmark. Vi skal fortsætte den vækstorienterede reformkurs, og allerede i efteråret præsenterer vi en række nye initiativer, der forbedre vækstvilkårene for dansk erhvervsliv. For uden indtjening og vækst i den private sektor kan vi ikke udvikle det danske samfund.

Link til Konkurrenceevneredegørelsen, faktaark og pressemateriale her

Pressesekretær

Erik Ljunggren
elj@oem.dk
tlf. 40 18 43 46