Erhvervs- og Vækstministeriet

Brian Mikkelsen: Nu skal udviklingen vendes i yderområderne

Pressemeddelelse   •   Sep 06, 2010 08:43 CEST

Regeringen præsenterer i dag sit regionalpolitiske udspil, Danmark i balance i en global verden. Med 37 initiativer gør regeringen det mere attraktivt at drive erhverv og bo i Danmarks ydreområder.

I regeringens arbejde for et Danmark i balance kommer økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen med 37 initiativer. Det er bl.a.:

· 150 mio. kr. til konkrete vækstprojekter i VestDanmark via en særlig afdeling i Vækstfonden, som placeres tæt på virksomhederne i Vestdanmark.

· Differentieret planlov, der giver nye muligheder i ydreområderne og fortsat sikrer beskyttelsen af natur og miljø.

· Kilometergodtgørelse til studerende og bedre muligheder for et tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner i yderområderne.

· Flere ledige akademikere i job i yderområderne.

· En ny motorvej fra Holstebro til Herning.

· Bundfradraget for sommerhusudlejning hæves fra 10.000 kr. til 20.000 kr..

Brian Mikkelsen:

- Med Danmark i balance synes jeg, at vi har fået et godt og omfattende udspil, der tager hånd om de udfordringer, som yderområderne står overfor. Mulighederne for at bo, studere og drive erhverv skal være gode i hele landet. Det er nødvendigt, hvis vi skal stå stærkt i den globale konkurrence.

- Vi sætter ind med 37 initiativer, inden for bl.a. infrastruktur, erhvervsudvikling, planlægning samt uddannelses- og sundhedsområdet. Initiativerne skaber muligheder for lokale initiativer og understøtter et Danmark i balance. Der er vigtigt at få væksten tilbage i hele landet, og der skal yderområderne med. Samtidig er det vigtigt for mig at understrege, at regeringen med sit regionalpolitiske udspil ikke er færdig med at komme med initiativer til gavn yderområderne. Vi tager hensyn til den regionale balance i vores politik. Det har regeringen gjort hidtil, og det vil vi fortsætte med.


Link til Danmark i balance i en global verden

Pressesekretær 
Erik Ljunggren
elj@oem.dk
tlf. 40 18 43 46


TilbageTop