BT Nordics

BT udbygger sit samarbjede med Glencore som led i harmonisering af kommunikationsinfrastrukturen

Pressemeddelelse   •   Sep 18, 2014 14:05 CEST

Fra handelskontorer til minedrift – Glencore vinder terræn med integrerede kommunikationsløsninger

BT har indgået en kontrakt med Glencore, en af verdens største globalt spredte virksomheder, der udvinder naturlige ressourcer, om at opbygge og forvalte Glencores nye globale netværk i Europa, Amerika, Afrika, Mellemøsten og Asien/Stillehavsområdet.

Den konsoliderede infrastruktur vil gøre det muligt for alle medarbejdere at arbejde sammen på en mere effektiv måde i mere end 50 lande, ved at forbedre adgangen til forretningskritiske applikationer til udvinding og markedsføring af naturlige ressourcer. BT vil også levere en række samarbejdstjenester, herunder telefon-konference og kontaktcentertjenester.

Cyril Reol, Global Chief Information Officer hos Glencore, udtaler: “Vi driver virksomhed og har kritiske aktiviteter i meget fjerne egne. Derfor har vi brug for pålidelige kommunikationsløsninger, der kan bygge bro mellem vores medarbejdere i realtid, uanset om det er på vores handelskontorer, eller i vores miner.

Den nylige fusion mellem Glencore og Xstrata gav os betydelige udfordringer, herunder med standardisering og forvaltning af netværksinfrastrukturen samt pålidelig levering af kommunikationstjenester mellem vores medarbejdere. Vi har valgt BT på grund af deres globale tilstedeværelse og kvaliteten i de tjenester de leverer, som giver os mulighed for at udnytte vores teknologi kreativt og innovativt, i vores bestræbelser på at imødegå disse udfordringer. BT's store erfaringsgrundlag fra samarbejde med mange forskellige virksomheder og dokumentation for, at de har været en pålidelig samarbejdspartner igennem mange år, har styrket vores overbevisning om, at dette ambitiøse projekt vil udmønte sig i pålidelige og succesfulde resultater.”

Corrado Sciolla, President Europe, BT Global Services siger: “Vi har samarbejdet med Glencore siden 2004, hvor vi på baggrund af vores ekspertise inden for energi- og forsyningssektoren har leveret globale netværkstjenester, internetforbindelser og en lang række kommunikationstjenester. Vi er stolte af at være blevet bedt om at støtte Glencores vækst yderligere ved at konsolidere virksomhedens forskellige netværk og integrere deres kommunikationstjenester, så medarbejderne over hele verden kan samarbejde mere effektivt. Den konsoliderede infrastruktur vil gøre det muligt for Glencores IT-teams at anvende deres teknologiske aktiver på en måde, der opfylder virksomhedens konkurrencemæssige ambitioner.”

For spørgsmål kontakt:
Alexander Havelda
BT@biteglobal.com
+46 8 545 51 772
DC14-425 

Om BT
BT er en af verdens førende leverandører af kommunikationstjenester og løsninger og har kunder i mere end 170 lande. De primære aktiviteter omfatter levering af netværkstjenester på globalt plan, levering af lokale, nationale og internationale telekommunikationstjenester til brug i hjemmet, på arbejdet og på farten, bredbåndsprodukter, internetprodukter og -tjenester samt konvergerede faste/mobile produkter og tjenester. BT har overordnet fem forretningsenheder: BT Global Services, BT Business, BT Consumer, BT Wholesale och Openreach

I regnskabsåret, som udløb den 31. marts 2013, havde BT-koncernen en omsætning på 18.103 mio. britiske pund og et overskud før skat på 2.315 mio. britiske pund.

British Telecommunications plc (BT) er et helejet datterselskab af BT Group plc og omfatter stort set alle BT-koncernens virksomheder og aktiver. BT Group plc er noteret på børsen i London og New York. 

Læs mere på www.btplc.com.