Carl Ras A/S

Carl Ras åbner sit 9. engroscenter i Hillerød

Pressemeddelelse   •   Okt 11, 2010 09:07 CEST

Værktøjs- og beslagfirmaet Carl Ras åbner den 14. oktober sit 9. engroscenter i Danmark. Det sker kl. 7.00 på adressen Vølundsvej 4, hvor 6 medarbejdere står klar til at byde velkommen i den nye butik.

Ligesom Carl Ras’ øvrige engroscentre er butikken i Hillerød indrettet som et ’oplevelsescenter’, hvor professionelle håndværkere kan købe beslag og værktøj med alle sanser. Fx har håndværkerne mulighed for at afprøve værktøjerne i praksis i en række testcentre i butikken. Og flere leverandører har egne ’universer’ i butikken, hvor de præsenterer samtlige af deres varer. Og uddannede isenkræmmere er også klar til at hjælpe med råd og vejledning, så man som håndværkerkunde får det bedste udgangspunkt for kvalitet og effektivitet i opgaverne.

Med åbningen af det nye engroscenter fortsætter Carl Ras sin markante satsning på at udbygge den førende position på det danske marked indenfor værktøj og beslag. [gr1] I forvejen driver familievirksomheden med domicil i Herlev engroscentre i Hørsholm, Emdrup, Københavns Sydhavn, Odense, Århus, Holstebro og Aalborg.

Nyt butikskoncept

Med ca. 14.000 varenumre på hylderne og ca. 1.000 m2. butiksareal er engroscenteret i Hillerød en lidt mindre udgave sammenlignet med de fleste af kædens øvrige butikker. Centeret på Vølundsvej repræsenterer nemlig et helt nyt butikskoncept for Carl Ras.

”I kraft af vores logistiksystemer har vi efterhånden et så indgående kendskab til, hvilke varer, der efterspørges, at vi kan dække op imod 95 % af alle ekspeditioner med en varebeholdning, der kun udgør ca. 50 % af det fulde sortiment på 27.000 varenumre - uden at gå på kompromis med hverken dybde eller bredde i sortimentet,” forklarer adm. direktør Gorm Rasmussen. ”Vi tilpasser derudover løbende vores sortiment og lagermængder efter de lokale kunders behov. Vores klare mål er, at man ikke skal gå forgæves hos Carl Ras”.

”De sidste få procent af ekspeditionerne – og her taler vi om varer, som måske kun handles én gang om måneden - kan leveres den efterfølgende dag fra vores centrallager i Herlev,” pointerer han.

I Carl Ras ser vi frem til at byde nuværende samt nye kunder velkommen i vores nye flotte engroscenter i Hillerød – vi kan næsten ikke vente siger Gorm Rasmussen.

Yderligere oplysninger:

Carl Ras A/S

44 85 55 11

Hillerød Engroscenter telefon: 48 22 12 11