Bella Center A/S

CHARITY CHAIR er kommet til Danmark

Pressemeddelelse   •   Okt 14, 2010 09:29 CEST

120 arkitekter og designere fra hele Europa inkl. Danmark har re-designet træstolen ’ONO’ med det formål at hjælpe børn i townshippen Langa nær Cape Town i Sydafrika. Projektet er døbt CHARITY CHAIR og kan opleves i Bella Center frem til den 20. oktober.

120 europæiske arkitekter og designere har re-designet træstolen ’ONO’ med det formål at hjælpe børn i townshippen Langa nær Cape Town i Sydafrika. Projektet er døbt CHARITY CHAIR og kan nu opleves i Danmark – nærmere betegnet Bella Center.

 

Projektet er sat i søen af det europæiske arkitektur-magasin AIT og den schweiziske møbelproducent Dietiker og fem danske arkitektfirmaer deltager med deres fortolkning af ’ONO’-stolen; Årstidernes Arkitekter A/SArkitektfirmaet C. F. Møller A/SSøren Robert Lund ArchitectsKiBiSi og Schmidt Hammer Lassen Design.

I skrivende stund er der budt 28.000 euro på en af stolene, som alle er udstillet i BC Design Center - Bella Centers permanente udstillingsplatform for møbler og interiør.  

’’Formålet med at få udstillingen hertil er selvfølgelig at udbrede muligheden for at byde på de enkelte stole både her i Bella Center og ved den endelige auktion i Berlin i december, ‘’ fortæller udstillingschef Lone Ann Disch.


Udstillingen CHARITY CHAIR er åben til den 20. oktober, hvor de besøgende også kan give et bud - i en god sags tjeneste.

Der er gratis adgang for alle.

Se film fra udstillingen og læs mere på www.bcdesigncenter.dk

Kontakt: Udstillingschef Lone Ann Disch på tlf. 32 47 21 55 eller e-mail:lad@bellacenter.dk.