Autocom A/S

Claus Wårsøe og Lars Linaa Jørgensen nye i Autorolas bestyrelse

Pressemeddelelse   •   Okt 27, 2010 10:48 CEST

I overensstemmelse med sin strategi om fortsat vækst og internationalisering har online bilauktionskoncernen Autorola Group Holding A/S udvidet sin bestyrelse med to markante erhvervsprofiler, Claus Wårsøe og Lars Linaa Jørgensen.

Claus Wårsø, 47, Odense, er bestyrelsesformand i udlejningsvirksomheden L’EASY og medejer af investeringsselskabet Unzkat. Lars Linaa Jørgensen, 50, København, har bl.a. virket som CEO for Gazellegrowth, Intercore og Scanview.

”Det er to stærke bestyrelsesmedlemmer med stærke strategiske evner og internationalt udsyn. Vi er både glade og stolte over, at de har sagt ja tak til udfordringen”, siger CEO Peter Grøftehauge, som ejer koncernen med sin bror Martin Grøftehauge.

Autorola Group Holding A/S, der omfatter Autocom A/S, Bilpriser.dk A/S, Bilsalg.dk A/S og 14 udenlandske datterselskaber, er inde i en stærk vækst i et stærkt konkurrencepræget remarketing-marked. Antallet af medarbejdere har passeret 250, og der er nu tilknyttet 67.000 bilforhandlere til koncernens auktionsplatform. 

+++

Kontaktperson vedrørende denne pressemeddelelse:
CEO Peter Grøftehauge, tlf. 20 62 14 07