Finnair

CNN: ”Finnair har en af verdens bedste lounger”

Pressemeddelelse   •   Aug 31, 2012 09:09 CEST

Den amerikanske nyhedskanal CNN har udvalgt verdens 10 bedste lufthavnslounger, og  Finnairs lounge i Helsinki Lufthavn er en af dem. Ifølge CNN er Finnairs lounge kendetegnet ved enkelhed og omtanke. CNN glæder sig over det elegante finske og nordiske møbeldesign, og der er også store plusser i notesbogen til maden.

Et ekstra plus til aftenbuffeten for Finnairs passagerer, som flyver ved midnat til Asien. Men mest imponeret er CNN af loungens tekniske udrustning.
Helt ”exceptionelt” mener CNN om det trådløse system PowerKiss til opladning af mobiltelefoner. Nyhedskanalens udsendte ser også frem til udvidelsen af loungen, som skal være klar til vinter med bl.a. en ægte finsk sauna.

Helsinki Lufthavn reducerer miljøpåvirkning
Helsinki Lufthavn har formindsket udslippetaf kuldioxid med 2747 ton i løbet af 2011 i forhold til året før. Det svarer til 0,4 kg mindre udslip pr. passager. Flytrafikken står i dag for to procent af det globale kuldioxidudslip. Cirka fem procent af dette skyldes lufthavnene. Finavia, som driver lufthavnen, har vedtaget en række konkrete tiltag til at reducere udslippet. Det er bl.a. sket ved at effektivisere energianvendelsen, finjustering af varmesystemet, optimeret belysning og uddannelse af lufthavnens tankvognschauffører, så de kører mere brændstoføkonomisk. Dermed har Helsinki Lufthavn opnået niveau 2 med hensyn til "Airport Carbon Accreditation Emission Reduction".

Endnu mere underholdning om bord hos Finnair
Nu er det endnu sjovere at flyve interkontinentalt med Finnair. Aldrig tidligere har selskabet kunnet tilbyde et så omfattende tilbud af underholdning som nu. Du kan vælge mellem 30 film, 60 lydkanaler og 20 radiokanaler. Finnairs skandinaviske chef, Kenneth Gillberg fortæller, at Finnair nu tilføjer 10 nye premierefilm hver måned.
”Vi har netop oprettet en ny webside til dig, som vil kontrollere filmudbuddet om bord forud for næste rejse,” siger han. Klik her og læs mer!

Finnair og S7 – smarteste vej til Centralasien
Stadig flere danske forretningsrejsende og turister har fundet den mest direkte og mest klimavenlige vej til Centralasien. Den går via Helsinki. Dette takket være Finnairs succesfulde samarbejde med Ruslands højt vurderede flyselskab – oneworld-partneren S7 Airlines – som kun flyver med moderne Airbus og Boeing. S7 flyver til 55 destinationer i ni lande i Centralasien: Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Kasakhstan, Kirgisistan, Moldova, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan fra virksomhedens hjemmebase i Domodedovo-lufthavnen i Moskva.

American Airlines til Chicago fra d. 14. juni 2013


American Airlines-ruten mellem Helsinki og Chicago er blevet en succes efterblot to år. Nu satser Finnairs oneworld-partner på at fortsætte også næste år. Allerede nu er ruten lagt ind i bookingsystemet i perioden 14. juni til 27. oktober 2013. Finnairs Skandinavienchef, Kenneth Gillberg, byder satsningen velkommen.
”Ruten har vist en flot udvikling med hensyn til antallet af passagerer. Selv vores danske kunder har opdaget den. Chicago er desuden et af Nordamerikas største knudepunkter for videre flyvning inden for USA og til Sydamerika,” siger han.