Colliers Hans Vestergaard A/S

Colliers Hans Vestergaard A/S formidler handel i Vallensbæk til kr. 171 mio

Pressemeddelelse   •   Sep 03, 2010 09:20 CEST

Ejendomsmæglerfirmaet Colliers Hans Vestergaard A/S har formidlet salget af de to første etaper for NCC A/S af den GreenBuilding certificerede kontorejendom Vallensbæk Company House til en svensk familiefond. Det er en markant og god transaktion mellem stærke parter, som markerer en positiv udvikling på investeringsmarkedet, siger direktør Peter Lassen.

Første etape på 6.126 kvm overtages 1. september 2010. Huset, der er første kontorhus på Sjælland, der opfylder EU´s GreenBuilding standard, stod færdig ultimo 2009. Denne etape er udlejet til Estee Lauder Cosmetics og Capgemini Denmark. Anden etape på 2.936 kvm, der ligeledes bygges efter GreenBuilding standard, er under opførelse og står færdig ved overtagelsen 15. december 2010. 
Vallensbæk Company House har direkte adgang fra motorvejsafkørsel 25, samt gratis parkering, og det er nemt for gæster og medarbejdere at komme til og fra området.
GreenBuilding medfører udover fordele ved ejendommens indeklima m.v. også 25 % mere energieffektivt end tilsvarende kontorejendomme.
NCC´s Company House koncept medfører øget fleksibilitet for den enkelte lejer samt, at såvel store lejere som mindre lejere kan bo i samme bygning uden at det giver anledning til ulemper for den enkelte lejer.
Colliers Hans Vestergaards specialister fra det internationale og nationale team, sammen med afdelingen i København, skabte kontakten mellem NCC og køber i løbet af foråret i år og handlen blev afsluttet i sommer. 

”Green Buildingkonceptet er stærkt efterspurgt blandt investorer”, siger Claus Heinrich Hansen og Martin Dyrholm, som har formidlet handlen – ”vi oplever ganske enkelt at GreenBuildingkonceptet medfører et lavere krav til afkast og dermed afstedkommer en højere pris – der er konkrete købere som har et grønt defineret ønske i forhold til investeringer”

”Det danske investeringsmarked er interessant for udenlandske investorer, hvilket bekræftes med denne handel. Det skyldes flere elementer herunder at den danske økonomi i Europæisk sammenhæng er stærk og stabil og især Øresundsregionen tillægges store forventninger fremadrettet” siger Martin Dyrholm og Claus Heinrich Hansen.


http://www.colliers.dk

Pressekontakt
Peter Lassen
70230020


Colliers Hans Vestergaard A/S
Gammel Kongevej 60
1850 Frederiksberg C
Danmark