Danish Fashion Institute

Copenhagen Fashion Week skærper sin internationale profil

Pressemeddelelse   •   Aug 01, 2013 16:00 CEST

Copenhagen Fashion Weeks ledelse har besluttet at følge internationale modeugers linie med en skarpere profil på showkalenderen og et mere kurateret program. Programmet for ugen ligger nu klar, og øvelsen er lykkedes.
 
En kurateret modeuge

Når modeugen skydes i gang om mindre end en uge - den 7. august - bliver det med en helt ny showkalenderstruktur, hvor shows er fordelt i hhv. en ON og OFF schedule. Beslutningen om den nye struktur er resulteret i netop det ønskede: En skarpere profil for modeugen og en langt mere luftig og professionel programlægning. Således præsenterer Copenhagen Fashion Week denne sæson 22 shows i ON schedule, som udgør et interessant mix af store etablerede brands og nye spirende navne. I OFF schedule ligger 10 shows, der præsenterer nichebrands, børnemode og smykkeshow.
 
En mere editeret modeuge er en tydelig tendens fra verdens førende internationale modeuger og ses også i andre initiativer under modeugen i København: Modemagasinet DANSK har udvalgt de 15 brands inden for mode og accessories, som de finder mest interessante lige nu og præsenterer dem under titlen DANSK Collective fredag den 9. august kl. 10.00-13.00 for pressen i Borgergade 111.
 
Ny inspiration fra internationale modeuger
Den internationale interesse for den københavnske modeuge bliver stadigt mere omfattende, og således har Copenhagen Fashion Week indgået en 3-årig aftale med et af verdens førende hårplejemærker: TONI&GUY Hair Meets Wardrobe. Med mere end 10 års erfaring fra London Fashion Week vil TONI&GUY bidrage til et højt, internationalt niveau for modeugen og dens shows.
 
”Hos TONI&GUY er vi meget glade for at have indgået et langsigtet samarbejde med Copenhagen Fashion Week, som vi i forvejen kender som et særdeles professionelt foretagende på niveau med de største internationale modeuger. For TONI&GUY Hair Meet Wardrobe er forbindelsen mellem hår og mode essensen af brandet, og derfor giver samarbejdet med Copenhagen Fashion Week rigtig god mening for os,” siger Christopher Slim, Vice President for Unilever/TONI&GUY.
 
Joekim Davie Nielsen er valgt som TONI&GUY’s lead stylist backstage under Copenhagen Fashion Week. Med et stærkt team af hårstylister bag sig, kommer han til at stå i spidsen for en række shows, fx Barbara I Gongini, Marimekko, Anne Sofie Madsen, Freya Dalsjø og Asger Juel Larsen.
 
Åbningsshowet - et stærkt dansk talent
Netop Asger Juel Larsen er blandt de nye danske designtalenter, som høster stor interesse på den internationale modescene. Han har med sit avantgarde, 90'er-inspirerede og helt unikke take på herremode skabt et navn for sig selv på meget kort tid. Denne sæson åbner han Copenhagen Fashion Week onsdag den 7. august kl. 14.00 på den officielle showscene i Københavns Rådhus.