Danisco A/S

Danisco blandt de bedste i bæredygtighedsindeksg

Pressemeddelelse   •   Sep 13, 2010 09:13 CEST

Danisco er blandt de ni bedste i DJSI World Index Food Producer sector i år og med i DJSI World Index (DJSI) for niende år i træk.

Placeringen er baseret på Sustainable Asset Managements (SAM) grundige analyse af resultaterne inden for økonomi, miljø og sociale forhold, der omfatter områder som corporate governance, risikostyring, branding, begrænsning af klimaforandringer, standarder i forsyningskæden og arbejdsforhold.

SAM, et investeringsfirma, der udelukkende fokuserer på bæredygtige investeringer, og Dow Jones Indexes, en førende global indeksudbyder, offentliggjorde i går resultaterne for 2010 af deres årlige gennemgang af DJSI.

"Det er en ære at være en del af DJSI blandt fremtrædende aktører på bæredygtighedsområdet inden for fødevareproduktion, fordi de, ligesom Danisco, har indarbejdet bæredygtighed i deres forretningsmodeller som en drivkraft for innovation og vækst," siger Jeffrey Hogue, Vice President, Corporate Sustainability. "Spørgeskemaet fra SAM er en af vores bedste muligheder for at informere vores interessenter, og det bruges dels som basis for optagelsen i DJSI, dels som et vigtigt værktøj til at oplyse om vores strategier for bæredygtigt indkøb, driftsmæssige effektiviseringer samt bæredygtige innovations- og produktsortiment."

I løbet af det seneste år har Danisco styrket sin bæredygtighedsstrategi for at kunne håndtere påvirkningen af værdikæden, risici og muligheder. Derudover har vi med succes koncentreret os om at have en bred tilgang til reduktionen af vores miljøbelastning og levere bæredygtige løsninger til vores kunder og forbrugerne. Danisco stræber mod at udvikle løsninger, der kan imødekomme de globale udfordringer på fødevare- og sundhedsområdet. Det gør vi gennem innovation og produktplatforme, der forbedrer fødevaresikkerheden, minimerer madspild og forbedrer sundhed og ernæring. Inden for non-food samarbejder vi med Goodyear om at fremstille BioIsopreneTM og arbejder sammen med DuPont om at udvikle teknologi til andengenerationsbioethanol, hvilket betyder, at Danisco har en unik position til at udvikle løsninger til udfordringerne på kemikalie- og energiområdet.

Yderligere information:

Om Danisco

Med et omfattende og innovativt udbud af produkter er Danisco en af verdens førende inden for fødevareingredienser, enzymer og biobaserede løsninger. Vi bruger naturens egne materialer, videnskaben og vores 6.800 medarbejderes viden til at udvikle og levere biobaserede ingredienser, der imødekommer markedets efterspørgsel efter sundere og sikrere produkter. Daniscos ingredienser bruges globalt i en række industrier – fra bageri, mejeri og drikkevarer til dyrefoder, vaskemidler og bioethanol – og giver mulighed for funktionelle, økonomiske og bæredygtige løsninger. Med udgangspunkt i vores hovedkontor i Danmark og aktiviteter på mere end 80 lokationer er Daniscos hovedfokus at blive vores kuners "first choice" og helt igennem markedsdrevet, global forretning.
Yderligere oplysninger fås på www.danisco.com

 

Jeffrey Hogue, Vice President of Corporate Sustainability, tlf. 32 66 22 70

Carl Johan Corneliussen, Pressechef, tlf. 32 66 29 26

 

Læs mere om Daniscos tilgang til bæredygtighed og forankrede strategier på www.danisco.com/sustainability.

 

Udgivet af Danisco A/S, Communications, Langebrogade 1, Postboks 17, 1001 København K Tlf.: 32 66 20 00 • Fax: 32 66 21 75 • info@danisco.comwww.danisco.com