Danisco A/S

Danisco opdager mekanisme bag immunitet over for bakterier

Pressemeddelelse   •   Nov 04, 2010 11:38 CET

Et fælles forskningsprojekt mellem Danisco og en af Canadas vigtigste forskningsinstitutioner, Université Laval, har kastet lys over mekanismerne bag naturlig immunitet over for bakterier, CRISPR/Cas. Opdagelsen blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature i dag og sætter fokus på immunforsvarets store poten-tiale for på en enkel og naturlig måde at skabe robuste organismer med et indbygget forsvar mod virusangreb.

Banebrydende forskning På baggrund af samarbejdet med eksterne forskere har Danisco været banebrydende inden for CRISPR (clustered regularly interspaced short palindromic repeats) og CRISPR-relaterede gener (Cas). Forsknings-projektet med Université Laval under ledelse af Sylvain Moineau undersøgte den naturlige CRISPR-forsvarsmekanisme i Streptococcus thermophilus – en bakterie der i vidt omfang anvendes i yoghurtkulturer.

Immunitet over for bakteriofag ”Vi fandt ud af, at CRISPR/Cas-systemet er ansvarlig for spaltningen af bakteriofag og plasmid DNA. Det er denne spaltningsaktivitet, der gør visse stammer immune over for bakteriofag,” siger seniorforsker i Danisco Rodolphe Barrangou.

På baggrund af disse resultater tror vi, at CRISPR/Cas kan anvendes til at generere bakterier, der hverken er modtagelige for eller spreder antibiotikaresistente gener.

”Dette er et vigtigt nyt kapitel i Danisco CRISPR’s historie, der giver os ny værdifuld viden om udviklingen af sikrere og mere robuste bakteriestammer,” siger Rodolphe Barrangou.

Store anvendelsesmuligheder

For fødevareindustrien udgør immunforsvaret en mulighed for at udvikle bakteriofagresistente kulturer – et nyt og vigtigt værktøj i produktionen af fx yoghurt og ost, hvor bakteriofager udgør den største trussel mod vellykket forarbejdning. Nye strategier til bekæmpelse af spredningen af antibiotikaresistente bakterier er blandt de mange anvendelsesmuligheder.

Danisco er medforfatter til flere videnskabelige artikler om CRISPR og er medarrangør og sponsor af de årlige CRISPR-konferencer. Rodolphe Barrangou og Philippe Horvath, der er seniorforskere hos Danisco, havde begge et indlæg på 2010-konferencen, der blev afholdt i sidste måned i Holland.

Yderligere information:

Richard Donovan, Communication Manager, Cultures division,

richard.donovan@danisco.com, tlf. +33 1 5660 4700