Danisco A/S

Danisco sætter fart på investering i K2-vitamin med ActivK™

Pressemeddelelse   •   Okt 15, 2010 08:34 CEST

Danisco lancerede i dag et nyt varemærke inden for sin Health & Nutrition-portefølje: ActivK™ – vores eget varemærke for langkædet menakinon K2-vitamin. K2-vitamin er en aktiv ingrediens, der vinder stadig større anerkendelse for sine fordele i forhold til knogleskørhed og hjerte-kar-sygdomme.

ActivK™ – det aktive K-vitamin

Langkædet menakinon, såsom ActivK™, har den største biotilgængelighed og bioaktivitet, hvilket sikrer større brugbarhed i forbindelse med knogleskørhed og hjerte-kar-sygdomme. ActivK™ kan bidrage til øget livskvalitet i længere tid og fik for nylig en positiv udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet vedrørende sundhedsanprisninger om knoglesundhed.

ActivK™ MK-7 fra Danisco er en fermenteret og ren K2-vitaminingrediens, der bruger bakterier, som findes naturligt i natto – en traditionel fermenteret sojabønne fra Japan – og som er den rigeste kilde til K2-vitamin MK-7. ActivK™ MK-7 har en novel food-status i Europa.

Nyt marked for Daniscos naturlige K2-vitamin

ActivK™ MK-7, der er stabil under de fleste forarbejdningsprocesser, er velegnet til en bred produktgruppe, herunder mejeriprodukter, drikkevarer, fedtstoffer og olier, bageriprodukter, morgenmadsprodukter, müslibarer og kosttilskud•.

“For Danisco åbner lanceringen af det nye varemærke op for et marked uden for føde- og drikkevareområdet, da ActivK™ også markedsføres globalt til kosttilskudsindustrien, der i dag er et etableret og dynamisk marked for K2-vitaminer,” udtaler Peter Wisler, Global Business Development Director, Danisco Health & Nutrition. “Lanceringen viser også Daniscos langsigtede interesse i dette nye og meget funktionelle vitamin og vil åbne døre for os i fremtiden,” tilføjer Peter Wisler.

På de kommende messer SupplySide West i Las Vegas og Health Ingredients Europe i Madrid vil vi præsentere ActivK™ i et nyt koncept udviklet af vores applikationsspecialister: en lækker müslibar, der indeholder både ActivK™, kalk og D-vitamin – tre essentielle ingredienser, der styrker knoglesundhed.

•Betinget af lokal myndighedsgodkendelse.

For redaktionelle spørgsmål:

Bob Tee, Encore Marketing Communications

E-mail: roberttee@supanet.com

For spørgsmål til produktet:

Audrey Bernard, BioActives

E-mail: audrey.bernard@danisco.com