Danisco A/S

Danisco vinder pris for sundere brødteknologi

Pressemeddelelse   •   Nov 17, 2010 11:35 CET

Et internationalt dommerpanel på Health Ingredients Europe 2010 har udpeget Daniscos bageri-ingredienssystem GRINDSTED® Fiberline til vinder af Health Ingredients Excellence Award i kategorien ”digestive health”.

I deres udtalelse roser dommerne ingredienssystemet, som “udbreder fordelene ved fibre til et bredere publikum og gør bagerier i stand til at skabe produkter med gode forarbejdnings- og sundhedsmæssige fordele.”

GRINDSTED® Fiberline var et af tre produkter, der var nomineret til prisen, som gives til de bedste nyskabelser inden for fordøjelsesprodukter på ingrediensområdet.

Understøtter markedets feedback ”Vi er glade for at modtage denne prestigefyldte anerkendelse af vores innovationsarbejde,” siger Jan Charles Hansen, Senior Application Specialist i Danisco.

”Det understøtter den feedback, vi allerede har fået fra vores kunder: at GRINDSTED® Fiberline-teknologien tilfører en enestående funktionalitet til det voksende marked for sundere brød.”

En enestående mulighed Prisen er en anerkendelse af teknologiens unikke mulighed for at give brød lavet af 100% rugmel den samme indbydende og bløde konsistens samt milde smag som hvidt brød, der foretrækkes af mange forbrugere.

Det giver bagerierne en enestående mulighed for at bage brød uden den kompakte, tørre konsistens og dominerende fibersmag, der gør sundt brød upopulært, især blandt børnefamilier.

“Bagerierne kan nu ikke blot producere brød, som også børn kan lide. De kan med minimale ændringer også producere det med deres eksisterende produktionsudstyr til hvedebrød,” siger Jan Charles Hansen.

Udover at udvikle et rugbrødskoncept med GRINDSTED® Fiberline har Danisco inkorporeret teknologien i et havrebrødskoncept, der indeholder tilstrækkeligt mange beta-glucaner til at kvalificere sig til en sundhedsanprisning vedrørende hjerte-kar-sygdomme.

Førende inden for fordøjelse

I Danisco stræber vi efter at få mere sundhed ind i hverdagen. Daniscos portefølje af ingredienser inden for fordøjelse omfatter opløselige fibre samt prebiotiske og probiotiske produkter, der har klinisk testede sundhedsfordele samt stabiliseringssystemer, der giver mulighed for en forbedret ernæringsprofil ved at gøre det muligt at inkorporere aktive ingredienser i berigede/funktionelle fødevarer, drikkevarer og tilskud.

For yderligere oplysninger om GRINDSTED® Fiberline kontakt jan.charles.hansen@danisco.com eller besøg danisco.com/fiberline.

Udgivet af Danisco A/S, Communications, Langebrogade 1, Postboks 17, 1001 København K Tlf.: 32 66 20 00 • Fax: 32 66 21 75 • info@danisco.comwww.danisco.com