Region Hovedstaden

Danmarks første vippeskanner til Frederiksberg Hospital

Pressemeddelelse   •   Okt 12, 2010 11:45 CEST

Den nye vippeskanner kan skanne patienter i stående stilling.


Otte ton tung magnet 
Mandag formiddag blev der hejset en otte ton tung magnet ind gennem muren på Frederiksberg Hospital. Magneten er hjertet i hospitalets helt nye vippeskanner, der som noget særligt kan skanne patienter i stående stilling. Dermed kan Parker Instituttet og Røntgenafdelingen som de første i landet forske og samle erfaring med den nye teknik.

Skanner i belastet stilling
At skanne en person i stående og dermed belastet stilling giver en unik mulighed for at se et knæ eller en ryg i en naturlig sammenhæng, mens det enkelte led er belastet af kropsvægten. Udbyttet er et mere virkelighedstro billede af leddene end i en traditionel skanner, hvor patienten ligger ned og er ubelastet. 

Fordel ved skanning af dispusprolaps
- Vi regner for eksempel med, at vippeskanneren kan vise det præcise omfang af en diskusprolaps i ryggen. Meget tyder på, at en del af prolapsen først kommer frem, når rygsøjlen er under pres, forklarer ledende overradiograf i Røntgenafdelingen, Jan Bovin.

Doneret af Oak Foundation
Ledelsen på Parker Instituttet sender en stor tak til Oak Foundation, der har doneret skanneren.
- Vi er taknemmelige for den store gave til forskningen. Den vil være med til at øge vores viden om belastning af led i forbindelse med gigt - ny viden, som vil komme mange mennesker til gavn, lyder det fra forskningschef Bente Danneskiold-Samsøe og professor dr.med., forskningsprofessor Henning Bliddal. 

Skal afklare spørgsmål inden for slidgigt
Landets første vippeskanner skal bruges til at afklare flere af de åbne spørgsmål inden for slidgigt, hvilket netop er et område, Parker Instituttet satser på. Henning Bliddal regner med, at skanneren kommer til at ændre meget på vores opfattelse af brusken ved gigt:
- Vi har hidtil kun kunnet undersøge brusk i liggende stilling, men nu kommer dette væv, som jo er ret eftergiveligt, til at blive undersøgt under naturtro forhold. Vi får åbnet en hel ny verden af muligheder for at følge behandlingers virkning på brusk, udtaler Henning Bliddal. 

Vil sætte forskningsprojekter i gang
Forskningschef Mikael Boesen fra Røntgenafdelingen ser frem til at sætte en række forskningsprojekter i gang sammen med gigtforskerne på Parker Instituttet. 
- Potentialet er stort, og vi barsler især med forskningsprojekter om den nederste del af ryggen, knæet og nakken. For eksempel vil vi med den nye skanner kunne se de rotationer i rygsøjlen, der opstår under belastning og forårsager smerter fra nerverødderne. Det er også planen at analysere, hvilken værdi vægttab har for dårlige knæ, og hvor meget nakken betyder for smerterne fra en musearm, siger Mikael Boesen.

Tager en måned at installere
Den første måneds tid vil dog gå med installation af skanneren, men interesserede patienter og andre kan følge med i tilbud om deltagelse i projekterne fra sidst på året.

Yderligere information:

  • Forskningschef Bente Danneskiold-Samsøe, Parker Instituttet, telefon 2212 1954
  • Professor dr.med., forskningsprofessor Henning Bliddal, Parker Instituttet, telefon 3816 4155, parker@frh.regionh.dk
  • Ledende overradiograf Jan Bovin, telefon 3816 4651, jan.bovin@frh.regionh.dk
  • Forskningschef Mikael Boesen, Røntgenafdelingen, telefon 3816 4654
  • Medicoteknisk chef Michael Anslev, telefon 3816 3143, michael.anslev@frh.regionh.dk

FAKTA

  • Vippeskanneren hedder Esaote G-scan og er produceret i Milano, Italien.
  • Det er en MR-skanner (Magnetisk Resonans) – en skannertype, som hospitalet i forvejen har tre traditionelle eksemplarer af.
  • Skanneren er en donation fra Oak Foundation.
  • Vippeskannerens magnet, der vejer otte ton, er en såkaldt permanent magnet (hele tiden magnetisk), som man kender det fra fysikundervisningen i folkeskolen.
  • En MR-skanner sender et specielt radiosignal ud. Når der så slukkes for signalet, kan maskinen lytte til ekkoet fra menneskekroppen. Alt afhængig af hvor lidt eller meget vand, der er i det skannede område, giver det forskellige signalsvar. Når svaret bliver kodet, kan man lave tredimensionelle billeder af det skannede.
  • MR-skanning har rigtig mange gode egenskaber, men en svaghed er, at det tager forholdsvis lang tid at skanne et område, typisk 20 minutter. Til gengæld er det ufarligt at blive skannet med MR, mens patienten ved den langt hurtigere CT-skanning bliver udsat for røntgenstråler.
  • Den nye vippeskanner kan i løbet af en almindelig arbejdsdag nå at skanne syv til otte patienter, alt afhængig af om det for eksempel er en lille håndledsskanning eller en komplet rygundersøgelse.
  • Vippeskanneren skal stå i et radiodødt bur. Ellers vil billedkvaliteten blive dårlig på grund af støj fra radio- og tvsignaler m.m. Buret sørger omvendt også for, at skannerens kraftige radiosignaler ikke forstyrrer radiokommunikationen over Frederiksberg.