Den Kreative Dramaskole

Danmarks yngste dramaskoleleder åbner tredje dramaskole

Pressemeddelelse   •   Nov 08, 2019 11:04 CET

På blot to år har 24-årige Ronnie Jeppesen åbnet tre dramaskoler. Med sin baggrund fra teaterverdenen og en klar mission om at give mere kultur til danskerne, har han nu slået dørene op for senest skud på stammen


24-årige Ronnie Jeppesen, der er autodidakt skuespiller, dramalærer og teateriværksætter har skabt sin tredje dramaskole på blot to år. Han er Danmarks yngste dramaskoleleder og har beskæftiget sig med teater siden 2014 på professionelt niveau. Han har valgt at åbne en tredje dramaskole, fordi der efter hans mening mangler kultur i Danmark, og det er hans vision at skabe en rigere teaterkultur i vores lille andedam. Han startede hos C:NTACT, og har sidenhen været på blandt andet Teater Vestvolden, Zangenbergs Teater, Tivoli, Herlev Billedskole. Udover hans dramaskoler, har Ronnie også skabt sit eget teater, Jeppesens Teater, der er et professionelt børne- og ungdomsteater i Herlev.

Den Kreative Dramaskole er en procesorienteret dramaskole, beliggende i Herlev og Glostrup. Dramaskolen blev stiftet 01. November 2017 af skuespiller og forfatter Ronnie Jeppesen. På dramaskolen lærer man drama, sang, dans og musik.