Danske Bank A/S

Danske Bank udsteder strukturerede obligationer knyttet til EURO STOXX 50® aktieindekset

Pressemeddelelse   •   Aug 27, 2013 14:01 CEST


Selskabsmeddelelse nr. 14

Danske Bank har besluttet at udstede strukturerede obligationer knyttet til udviklin-gen i det europæiske aktieindeks EURO STOXX 50®. Obligationerne benævnes "DB EURO STOXX 50® Auto-Callable 2018" (ISIN DK0030326632).

Tegningen af obligationerne finder sted i perioden fra den 28. august til den 13. september 2013 (begge dage inklusive). Udsteder kan lukke for yderligere tegning før tegningsperiodens udløb.

Obligationerne er denomineret i euro og bærer ingen rente.

Obligationerne udstedes til kurs 101 og indfries ved udløb til en kurs, der afhænger af udviklingen i det underliggende aktieindeks.

Hvis værdien af det underliggende aktieindeks på bestemte datoer (som defineret i Final Terms) er over startværdien, sker der automatisk indfrielse af obligationerne. For hvert år stiger det potentielle afkast med 8 procentpoint (indikativt) til maksi-malt 40 pct.

I tilfælde af et fald i værdien af det underliggende aktieindeks er obligationsejerne ikke sikret en tilbagebetaling af det investerede beløb.

Det potentielle afkast bliver endeligt fastsat senest den 16. september 2013 på bag-grund af markedsvilkårene og vil fremgå af Applicable Final Terms. Hvis afkastet ikke kan fastsættes til minimum 7 pct., aflyses udstedelsen.

Danske Bank forbeholder sig ret til at aflyse udstedelsen, hvis de samlede tegnings-ordrer er mindre end EUR 5,000,000.

Obligationerne udstedes under Danske Banks EUR 5,000,000,000 Structured Note Programme af 21. juni 2013.

Udstedelsesdagen for obligationerne er den 20. september 2013. Obligationerne udløber den 30. september 2018. Obligationerne registreres i VP og søges optaget til notering på NASDAQ OMX Copenhagen A/S med første noteringsdag den 20. september 2013.

For yderligere information henvises til Pro Forma Final Terms, Resume (og dansk oversættelse af Resumeet) samt Basisprospekt med supplementer, der er vedlagt denne selskabsmeddelelse.

Med venlig hilsen Danske Bank A/S

Kontaktpersoner: 
Underdirektør Peter Kjær Holm, telefon 45 12 84 85 
Direktør Steen Blaafalk, telefon 45 14 63 60

Danske Bank-koncernen er den største bank i Danmark og en førende nordeuropæisk finanskoncern med hovedsæde i Danmark. Vi driver alle slags bankforretninger med fokus på detailbankaktiviteter. 

Organisatorisk er banken bygget op omkring tre forretningsenheder: Personal Banking, Business Banking og Corporates & Institutions. De tre forretningsenheder går på tværs af alle koncernens geografiske markeder.