Skyscanner

Danske børn blandt de artigste på flyturen

Pressemeddelelse   •   Aug 14, 2012 09:05 CEST

Tolerancen over for uvorne unger på et fly bliver efter sigende mindre og mindre, men nye tal peger på, at de danske børn bestemt ikke hører til blandt de værste. Sammenlignet med eksempelvis de engelske, spanske og italienske børn, er de danske poder rene engle. Det viser ny undersøgelse fra Europas største rejsesøgemaskine Skyscanner.

I løbet af sommeren har man kunnet læse, at voksne flypassagerer ikke er alt for begejstrede for at skulle dele flyturen med børn. Og især ikke dem, der larmer og forstyrrer. Men nu viser en ny undersøgelse, der er foretaget af rejsesøgemaskinen Skyscanner, at ikke alle børn er lige slemme, og at man sandsynligvis skal håbe på at rejse sammen med danske og svenske børn, der anses for de bedst opdragede eller i hvert fald dem, der opfører sig pænest.

- At flyve med børn kan være en udfordring, hvilket jeg er sikker på, at alle forældre uanset nationalitet er enige i. Med lavprisselskabernes fødsel er flyrejser selv med de helt små børn blevet normen, hvorfor flere og flere forældre står over for udfordringen med at holde deres børn glade og beskæftiget på flyturen. Men noget tyder altså på, at de danske og svenske forældre i højere grad har fundet opskriften på at holde styr på deres børn, når der står flyrejse på menuen, siger Linda Edstrand, der er skandinavisk marketing manager hos Skyscanner.

I alt 5700 stemmer indgår i undersøgelsen, og resultatet viser, at de danske og svenske børn bliver vurderet som dem, der opfører sig bedst om bord på flyet.

Rejsende, der ønsker at rejse sammen med de mest artige børn bør derfor overveje at flyve med danske og svenske familier, hvilket må siges at være godt nyt for de mange rejsende herhjemme. Omvendt skal man sandsynligvis forsøge at undgå at flyve sammen med britiske, spanske og italienske familier, der ifølge undersøgelsen har de mest uartige børn med om bord. De mest uartige børn er de britiske, der får hele 40 procent af stemmerne. Herefter følger Spanien med 27 procent og Italien med 16 procent af stemmerne.

Top 3: De mest uartige børn om bord
1. Britiske
2. Spanske
3. Italienske
    ...

Top 3: De mest artige børn om bord
1. Danske og svenske
3. Hollandske
    ...

Om Skyscanner

Skyscanner er en ledende online rejsesøgemaskine for billige flybilletter, som leverer øjeblikkelige sammenligninger af millioner af fly fra mere end 1000 flyselskaber, fra fly til Tyrkiet til fly til Bangkok. Søgemaskinen tilbyder desuden billeje og hoteller.

Skyscanner er uafhængig af flyselskaber, rejsebureauer og destinationer og har besøgende fra stort set samtlige lande på kloden. Rejsesøgemaskinen har 40 lande med over 50.000 besøgende pr. land og opererer på tværs af alle aldersgrupper og segmenter.

Skyscanner blev grundlagt i 2003 af tre it-professionelle, Gareth Williams, Barry Smith og Bonamy Grimes, og har hovedkontor i Edinburgh samt et andet kontor i Singapore. Sitet er tilgængeligt på 30 sprog og findes som mobil site og som app til Android, iPhone, iPad og Windows Mobile, der er downloadet mere end 8 millioner gange til dato. Efter tre år med en gennemsnitlig vækst på 94 % blev Skyscanner placeret i top 20 i Sunday Times Microsoft Tech Track 100 (2011).

Virksomheden fokuserer på hurtig ekspansion i eksisterende og nye markeder med det mål at blive nummer et i verden.

Følg Skyscanner på Facebook.

---

For mere information kontakt venligst:

Morten Laasholdt, morten@help-pr.dk, 31 17 71 17

www.skyscanner.dk

Billedet tjener kun som illustrativt formål