Danske Erhvervsskoler

Danske Erhvervsskoler ønsker AMU tillykke med 50 året!

Pressemeddelelse   •   Sep 28, 2010 11:00 CEST

AMU har i en lang årrække været stærkt medvirkende til at skabe et dynamisk og konkurrencedygtigt arbejdsmarked, der i en sjælden grad har været omstillings- og forandringsparat. Og man har i AMU-systemet formået at kompetenceløfte og videreuddanne til nye jobs og funktioner, når de gamle forsvandt til glæde for både den enkelte medarbejder og det danske arbejdsmarked.

”Uddannelsesinstitutionerne har i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter nu i 50 år formået at flytte bogstavelig talt millioner af danskere fra én jobfunktion til en anden ved at sørge for, at den fornødne omskoling og efteruddannelse har været tilgængelig og let at aktivere. Det har været en kæmpe succes og vores efteruddannelsessystem beundres med rette verden over som effektivt, målrettet og fleksibelt. Den internationale interesse er særdeles velbegrundet. AMU har været og er stadig en succes, vi håber, politikerne forstår at værdsætte og udvikle til glæde for både den enkelte dansker og det danske arbejdsmarked i årene fremover”, siger Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler – Lederne og Jørn Ibsen, direktør for Danske Erhvervsskolerne - Bestyrelserne.