Københavns Universitet

Danske forskere vil vide, hvorfor fedmeoperationer kurerer sukkersyge

Pressemeddelelse   •   Okt 25, 2010 10:02 CEST

Slankekuren er spild af tid

Al forskning peger på, at kommer dit body mass index (BMI) over 35, så virker en slankekur ikke. Fedmen er blevet en kronisk og langtidsudsigterne for et varigt vægttab er meget dårlige.

Er BMI over 35 kombineret med sukkersyge og over 40 uden, får visse patienter tilbudt en fedmeoperation på et af landets hospitaler. Operationen sender maden udenom det meste af maven og 12-finger-tarmen og direkte ned i tyndtarmen, med slående resultat: Patienterne taber 60-70% af deres overskudsvægt.

Samtidig - og helt overraskende - viser det sig, at patienterne også bliver kureret for type-2-diabetes på ganske få dage.

- Vi ved ikke hvorfor det sker, fortæller ph.d.-studerende Michael Taulo Lund fra Xlab på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, og forklarer, at hans projekt derfor følger en gruppe svært overvægtige både før og efter operationen. Her vil han prøve at forklare, hvordan det kirurgiske indgreb påvirker en ellers uhelbredelig sygdom som type-2 diabetes.

Overvægt svækker insulins virkning

Michael Taulo Lund fortæller, at langt de fleste type-2-diabetikere er overvægtige. Insulin, der skal få guidet blodsukkeret over i musklerne, begynder at virke dårligere, når du er stærkt overvægtig. Og så længe, der er for meget sukker i blodet efter et måltid - definitionen på sukkersyge - så hamrer bugspytkirtlen derudaf, i et forsøg på at få ledt sukkeret ind i muskler, væv og organer.

Ændrer den situation sig ikke, så bliver bugspytkirtlen til sidst så slidt, at den næsten ikke kan producere insulin længere. Og det mindsker chancen for, at operationen kurerer patientens type-2-diabetes. Så det er vigtigt at sætte ind tidligt.

Hvordan reagerer kroppens insulinfølsomhed på vægttab

- Vi følger svært overvægtige med og uden sukkersyge, siger Michael Taulo Lund. Vi vil se om der er forskel på den måde deres kroppe reagerer på operationen. Vægttab hjælper altid på type-2-diabetes, men fedmeoperationen helbreder helt type-2-sukkersygen så hurtigt, at patienterne endnu ikke er begyndt at tabe sig.

- Så hvad er forklaringen?, spørger Michael Taulo Lund, der vil afdække, hvad det helt grundlæggende set er, der giver patineterne et normalt blodsukkerindhold igen. Vi kan se, at operationen får dem til at udskille mere af mavetarmhormonet GLP-1 efter et måltid, og det påvirker både hjernens mæthedscenter og stimulerer bugspytkirtlens produktion af insulin. Det begynder lige efter operationen.

Så begynder patienterne samtidig at tabe sig, og deres kroppe får over tid brug for mindre insulin og bliver samtidig mere følsomme overfor stoffet. Det er i hvert fald den hypotese, vi tror forklarer, hvorfor operationen kurere type-2-diabetes. Det skal vi nu undersøge.

Blodsukkeret har svært ved at forlade blodet hos fede

Forskerne ved, at overvægtige og fede mennesker er insulinresistente. Selvom de stadig kan få blodsukkeret over i deres muskler, og derfor ikke har diabetes, så har deres muskelceller en slags modstand mod insulin. Også deres fedtvæv påvirker følsomheden for insulin.

- Hvorfor det gælder, er stadig uklart, fortæller Michael Taulo Lund. Der er ofte en betændelsestilstand i fedtvævet hos svært overvægtige, så det undersøger vi også. Måske er det fedtvævets betændelsessoffer, adipokinerne, der påvirker musklernes evne til at reagere på insulin? Eller måske er det fordi svært overvægtige har mere fedt inde i muskelvævet? Igen er det tilstande, som vægttab hjælper på.

Cellernes kraftværker og deres rolle i vægttab

Michael Taulo Lund undersøger desuden cellernes egne små kraftværker - mitokondrierne.

- Vi tager muskelbiopsier fra forsøgspersoner med og uden diabetes for at undersøge, om mitokondrierne virker bedre eller dårligere, forklarer han. Er der forskel på mitokondriernes funktion afhængig af vægttabet, eller hvorvidt du har diabetes eller ej? Nogle undersøgelser tyder på, at der er en forskel.

Forløbet af undersøgelsen

Forsøget kommer for hver patient til at tage ca. 1½ år. Og Michael Taulo Lund forventer at hele studiet er færdigt om tre år.

- Vi starter, når patienterne har fået tilsagn om operationen og har sagt ja til at deltage i vores undersøgelse, fortæller Michael Taulo Lund.

- Vi lægger ud med at snakke med dem, og laver vores første målinger og test. Så ser vi dem igen lige før, de skal opereres, hvor de har tabt 8 % af deres kropsvægt, et krav for at fjerne noget af fedtet i leveren, som ellers er så stor, at den helt dækker for mavesækken. Her foretager vi så vores anden omgang test og målinger, forklarer Michael Taulo Lund.

- Det er gjort før, men det nye hos os er, at vi ser dem igen 4 mdr. efter operationen, hvor de har tabt 10-15 kg og fortsat er i gang med at tabe sig. Her er de stadig i energiunderskud, og vi er interesseret i at undersøge, hvordan det påvirker kroppen, sammenlignet med vægttabet før operationen. Er der nogen forskelle?, spørger Michael Taulo Lund.

- Sidste gang vi ser patienterne er 1-1½ år efter operationen, når de fortæller, at de ikke længere taber sig. Her vil vi kunne se, om operationsvægttab er lige så godt som kur/motions-vægttab, og hvordan processen påvirker dem. Er cellernes i deres kroppe på en eller anden måde forandrede, og hvis de er, hvorfor?

Michael Taulo Lund fortæller, at én forklaring på, hvorfor det er så svært at tabe sig med diæt kunne fx være, at kroppen bliver mere effektiv, når man er i energiunderskud - noget, kroppen opfatter som hungersnød.

Om forskningsprojektet

Studiet forskerne skal i gang med hedder GASMITO - Metabolic effects of bariatric surgery: Studies in morbidly obese with or without type 2 diabetes. Udover Michael Taulo Lund deltager hans ph.d.-vejleder professor Flemming Dela, lektor Jørn Wulff Helge og postdoc Martin Mogensen (begge fra XLAB), professor Karsten Bech fra Køge og Roskilde Hospitalers kirurgiske afdelinger, samt overlæge Michael Støckel fra Bariatric Center.

Kontakt:

Ph.d-studerende Michael Taulo Lund
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet

Telefon: 35 32 60 02
Mobil: 61 38 17 44
E-mail: michaeltl@sund.ku.dk